Slovakisk modstand til FCK i CL-kval

16x9
FC København var seeded ved dagens lodtrækning i Champions League. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

De danske mestre skal en tur til Slovakiet i deres første kvalifikationsrunde til Champions League.

Mandag skulle kampene i første kvalifikationsrunde til Champions League findes, og her var der dansk deltagelse. 

FC København var seedet og placeret i pulje to. Her kunne de møde enten Žilina,  Kukës, Budapest Honvéd og Spartaks Jūrmala, som to yderligere hold, som endnu ikke er fundet.

Danskerne skal en tur til Slovakiet, hvor de skal møde MSK Žilina. 

Zilina vandt for nylig det slovakiske mesterskab for første gang i fem sæsoner. Klubben har dog haft stor succes i dette årtusind med syv mesterskaber på denne side af årtusindskiftet.

Første kamp bliver spillet enten den 11. eller 12. juli, imens anden kamp bliver spillet 18. eller 19. juli. Skulle FCK løse den opgave, venter tredje kvalifikationsrunde mod en endnu ukendt modstander.

I sidste sæson var FCK også med i Champions League, men her formåede holdet ikke at gå videre fra gruppen. Leicester og FC Porto besatte de to øverste pladser i gruppen og gik videre til knockoutfasen.

FCK blev med tredjepladsen i gruppen sendt over i Europa Leagues knockoutfase, hvor Ajax Amsterdam i ottendedelsfinalen agerede stopklods.

Sådan blev lodtrækningen i FC Københavns gruppe (Seedede hold står med fed)

  • Žilina (SVK) - København (DEN) 
  • BATE Borisov (BLR) - Alashkert (ARM) eller FC Santa Coloma (AND)
  • Astana (KAZ) - Spartaks Jūrmala (LVA)
  • Rijeka (CRO) - The New Saints (WAL) eller Europa (GIB)
  • Sheriff (MDA) - Kukës (ALB)
  • Hapoel Beer-Sheva (ISR) - Budapest Honvéd (HUN)