Neymar smadrer alt - her er historiens 10 største handler

16x9
Neymar er over dobbelt så dyr som den næstdyreste spiller i verden, Paul Pogba, nederst i højre hjørne. Foto: Scanpix

Der skal tunge poser med penge på bordet, når de største klubber handler med hinanden. Det beviste PSG på ny med Neymar-rekordhandlen.

Der er gået inflation i prisen på verdens bedste fodboldspillere.

Det er den klare konklusion, når man ser på de seneste års handler, hvor PSG’s køb af Neymar for 1,65 milliarder sætter en tyk streg under, at klubberne skal til lommerne for at få fat på de største spillere i verden.

Sidste år blev Paul Pogba handlet som verdens dyreste spiller. Nu er han henvist til andenpladsen og må kigge langt op på PSG’s Neymar-handel, hvor der er lagt over dobbelt så meget som ved franskmandens skifte fra Juventus til Manchester United.

På listen over de 10 største handler i fodboldens historie er den ældste handel således fra 2009, og der er altså ikke plads til store handler som Zinedine Zidane, Luis Figo og brasilianske Ronaldo til Real Madrid i begyndelsen af årtusindet.

Her er de 10 største handler i fodboldens historie.

Dyreste handler nogensinde (DKK)

Neymar - 1,65 mia.

. Foto: EVARISTO SA / Scanpix Denmark
Brasilianske Neymar har slået alle rekorder med sit skifte til den franske hovedstad. PSG har udnyttet Barcelonas frikøbsklausul på 1,65 milliarder danske kroner.

Ousmane Dembélé - 788 mio.

. Foto: ALBERT GEA / Scanpix Denmark
Da Barcelona solgte Neymar, var der plads til en dyr handel den anden vej. Det endte med at blive Dortmunds Ousmane Dembélé, som de kastede deres pengeposer og kærlighed efter.

Paul Pogba - 780 mio.

. Foto: Harry How / Scanpix Denmark
Sidste år købte Manchester United franske Paul Pogba tilbage til klubben fra Juventus. Her blev midtbanespilleren verdens dyreste spiller.

Gareth Bale - 750 mio.

. Foto: Mike Ehrmann / Scanpix Denmark
Gareth Bale var i 2013 verdens dyreste fodboldspiller, da Real Madrid købte waliseren fri fra Tottenham.

Cristiano Ronaldo - 699 mio.

. Foto: Carl Recine / Scanpix Denmark
Verdens dyreste blev Cristiano Ronaldo også i 2009, da den spanske hovedstadsklub sendte millioner af sted mod Manchester United for at få fat i den stærke portugiser.

Gonzalo Higuain - 669 mio.

. Foto: Mike Ehrmann / Scanpix Denmark
De italienske mestre fra Juventus hentede sidste år den argentinske angriber Gonzalo Higuain fra rivalerne fra Napoli.

Neymar - 655 mio.

. Foto: JOSEP LAGO / Scanpix Denmark
Den eneste spiller, der går igen på top-10-listen er netop Neymar. I 2013 skiftede han sin barndomsklub, Santos, ud med Barcelona. Fire år senere har den catalanske klub solgt brasilianeren med klækkelig profit.

Romelu Lukaku - 637 mio.

. Foto: AARON M. SPRECHER / Scanpix Denmark
I år har Manchester United hentet den belgiske angriber Romelu Lukaku fra Everton. Trods de mange millioner overstråles handlen af PSG's Neymar-køb.

Luis Suarez - 636 mio.

. Foto: HECTOR RETAMAL / Scanpix Denmark
I 2014 købte Barcelona kontroversielle Luis Suarez i Liverpool, efter angriberen fra Uruguay havde bidt Chiellini under en VM-kamp.

Virgil van Dijk - 630 mio.

. Foto: PAUL ELLIS / Scanpix Denmark
Der var spekulationer og rygter om Virgil van Dijks skifte til Liverpool, længe før det skete. Van Dijk gad ikke at spille for Southampton, og til sidst blev de to Premier League-klubber enige om en handel, som ifølge flere engelske medier endte med at være til en værdi af 630 millioner kroner. Det beløb gør ham til verdens dyreste forsvarsspiller.