Van der Vaart har fået hjernerystelse

16x9
Rafael van der Vaart kommer ikke til at heade til bolde det næste stykke tid. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Rafael van der Vaart har fået konstateret en hjernerystelse, efter han torsdag fik skudt en bold i hovedet under træning.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Rafael van der Vaart blev onsdag eftermiddag ramt hårdt i hovedet af en bold til træning i FCM. 

Nu viser det sig, at den 34-årige midtbanespiller har pådraget sig en hjernerystelse. Det skriver FCM på sin hjemmeside.

- Jeg har lige snakket med vores fysioterapeut, der var med Van der Vaart på hospitalet. Han har det bedre, der er blevet taget blodprøver osv., og de viser, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser, fortæller Jess Thorup til TV 2 SPORT.

På grund af hjernerystelsen kommer hollænderen ikke til at deltage i FCM's fysiske aktiviteter, og han skal holde sig i ro den næste uge.

- Han er blevet sendt hjem. Konen (Estavana Polman red.) hentede ham, og jeg har skrevet lidt med ham. Han har det bedre, men har selvfølgelig stadig lidt hovedpine, og kan ikke helt huske, hvad der er sket.

-Vi skal tage nogle forholdsregler og tage små step med ham. Jeg går ud fra, at han i en periode skal være derhjemme og slappe lidt af, siger Thorup til TV 2 SPORT

FC Midtjylland spiller kamp i fredag aften mod SønderjyskE klokken 19.00 i Haderslev.