Danmark har fået en ekstra bonus i lodtrækningen

En drømmelodtrækning. Jeg dvæler ikke ved det ord. Absolut ikke. Jeg synes, vi kan være godt tilfredse. Det peger frem mod et videre forløb i det russiske efter de tre indledende kampe. Ikke mindst fordi rækkefølgen i det danske kampprogram er gunstig som en ekstra bonus.

Danmark indleder med Peru, der er sidst ankomne til slutrunden efter to playoffkampe mod New Zealand. Et peruviansk hold, der endte som femmer i den sydamerikanske kvalifikationsturnering. Et hold, der senest var med ved VM i 1982, og som har haft sine problemer med at få has på det nationale hold. Jeg er vild med Perus landsholdsdragt, men indholdet er ikke skræmmende denne gang. De er ikke de største spillere, men der er masser af sammenhold, og der var masser af hysteri hjemme i Lima, da holdet havde kvalificeret sig.

De fleste spillere er fra den hjemlige liga eller mindre sydamerikanske klubber. Bortset fra Farfán, som lavede to mål mod FC København forleden i Europa League, da Lokomotiv Moskva vandt 2-1 i Rusland. Og så Edison Flores, der til daglig spiller i Superligaen for AaB.

Træneren er argentinske Ricardo Gareca, som i sin tid spillede sammen med Diego Maradona i Boca Juniors. Han har ikke kopieret den argentinske spillestil, men mere satset på kollektivet - i erkendelse af de manglende såkaldte stjerner. Peru drillede Argentina to gange i kvalifikationen med to uafgjorte resultater, og det fik Gareca til at sige: 'Argentina har de bedste spillere, vi har det bedste hold'.

Danmark har aldrig tidligere mødt Peru - nu bliver det vores åbningskamp. Og derefter Australien. Det er her, jeg synes, bonus kommer ind i billedet. Med to gode - lidt forventede - resultater her er vejen videre banet.

Australien måtte igennem 22 kvalifikationskampe, før VM-pladsen var hjemme. Ikke noget prangende fodbold, ingen større individualister, men en fodboldnation, der er vant til at fighte. De har dog et hold af mange ældre spillere i fodboldsammenhæng. Danmark har mødt Australien tre gange tidligere, og jeg tror, at den danske fodboldkultur og den danske måde at agere på det seneste år under Hareide, er nok til at slå australierne. De er slet ikke kvalitetsmæssigt på dansk niveau.

Intet er selvfølgelig givet ved et VM. Men jeg synes, Danmark fik en god og heldig lodtrækning. Frankrig, javel. En af Europas absolut førende med en overbevisende kvalifikation, hvor de vandt foran Sverige og fik sat Holland helt på plads. De tabte kvartfinalen ved seneste VM til Tyskland, de tabte EM-finalen sidste år til Portugal, og der er masser af individuelle kvaliteter. Paul Pogba blev kåret til bedste unge spiller ved VM i Brasilien, Griezmann blev kåret som bedste EM-spiller (og topscorer), og så får vi VM's vel nok to mest interessante helt unge at se. Martial fra Manchester United og Mbappé fra Paris Saint-Germain.

Tager vi historien med, så har vi mødt Frankrig to gange tidligere i VM-slutrunder: 1998 1-2, 2002 2-0 (dengang var de både Europa- og verdensmestre). Og så har vi slået dem 17-1…. ved OL i 1908.

Det var en dejlig dag i Kreml. Intet er givet, sagde Hareide bagefter. Han har ret. Men det er givet, at lodtrækningen kunne have været meget værre. Det kom til at blive herligt at følge med i det lidt langstrakte show.

Indstuderede venligheder fra FIFA's øverste og en som sædvanlig sammenbidt præsident Putin, der i øvrigt ikke ser ret meget fodbold, men interesserer sig mest for vintersport. Kold som han er, var det indledningen på en lang lodtrækningsevent. Kozak-dans og flotte farver, præcision  og akkuratesse.

Jeg var mest til persongalleriet på de forreste rækker, og ikke mindst fik mit blik en særlig bevægelse, da jeg så mega-legenden Pelé. Han vinkede til kameraet denne gang. Normalt kysser han hånden og sender det ud til folket. Og så var der Diego Maradona - min personlige favorit blandt mange. Lidt mere fyldig end tidligere. Og en skriggul butterfly, der holdt sammen på top og bund. Men han havde 'Guds Hånd' med sig til selve trækningen. Den hånd han scorede med ved VM i Mexico. Desuden var der en langhåret Puyol og en korthåret Cannavaro. En helt særlig samling.

Men altså også en fin samling rent lodtrækningsmæssigt for Danmark. Der skal studeres, der skal ses video, og der skal findes testmodstandere, der giver mening. Frankrig, Peru og Australien. Vi skal ramme tre kontinenter, vi skal ramme tre nationer, der ligner de tre, vi skal møde. Og så skal et fornuftigt hovedkvarter findes i det russiske. Tre spillebyer indenfor en fornuftig rækkevidde. Nærmest 'gå-afstand, som man kan sige, når det er mægtige Rusland.

Det var ikke Maradonas hånd, der gjorde det. Men pyt, vi fik noget, vi kan tro på. Det ligner umiddelbart et dansk hold, der skal videre fra gruppen.