SportsLab

Kongerne af frispark: Derfor sparker Christian fra Middelfart bedre end Ronaldo og Messi

SportsLab

Kongerne af frispark: Derfor sparker Christian fra Middelfart bedre end Ronaldo og Messi

På det danske landshold er Christian Eriksen frisparksskytte nummer ét, og faktisk er han også langt mere træfsikker end både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i disciplinen:
At score direkte på frispark.
Men hvordan sparker Eriksen egentlig til bolden for at få den bedste mulige chance for at score? Og hvor adskiller han sig fra de andre?
Forklaring følger.

FRISPARKSKONGERNE

Eriksen rammer bedst

Statistikkerne taler altså til fordel for Christian Eriksen. Men hvorfor?
Det undersøgte SportsLab sammen med verdens måske eneste sparketræner, Bartek Sylwestrzak, der træner spillere fra klubber i de bedste engelske ligaer, og som i flere år har været tilknyttet FC Midtjylland.
- Jeg er ked af at sige det, men hverken Messi eller Ronaldo er gode frisparksskytter, Bartek Sylwestrzak, Professionel sparketræner.
Klubben stillede også sin anfører, Jakob Poulsen, og tre U19-spillere til rådighed, ligesom det danske firma TrackMan stillede med sit helt nye analyseredskab baseret på radarteknologi.

SPARKETYPER

Hvem gør hvad?

Et studie fra EM i Frankrig i 2016 viste, at et frispark én meter fra feltet gav en scoringschance på 25 procent.
Det kan altså være afgørende med en god skytte på holdet, og ifølge statistikkerne er Christian Eriksen med sit topspin som nævnt mere effektiv end både Ronaldo og Messi.
Kigger vi alene på Messis statistik i den indeværende La Liga-sæson, står det endda endnu sløjere til. Her har argentineren, der koster 5,2 milliarder kroner at købe fri af sin kontrakt med FC Barcelona, forsøgt sig 12 gange direkte på frispark - og blot scoret én enkelt gang.
- Topspin er ekstremt effektivt, fordi bolden kan komme over muren og ned i mål uden af miste fart, Bartek Sylwestrzak, Professionel sparketræner.
Og så er det da på sin plads at tilføje, at Ronaldo ved EM- og VM-slutrunder har sparket hele 34 frispark direkte på mål - og alligevel har portugiseren stadig sit første frisparksmål tilgode. Av.
Begge spillere sparker ellers eminent til en bold, så hvordan kan deres statistik på frispark være så tarvelig?

SPINDOKTOR

Nøglen ligger i boldens spin

Med spin i bolden bliver det altså muligt at få bolden over muren - eller helt uden om den som Roberto Carlos.
At få bolden forbi muren er i sig selv ikke et problem. Udfordringen er samtidig at få den ned igen og i mål, uden at bolden mister for meget fart.
- Det er et paradoks, at man skal sparke opad for at få bolden nedad. Men sådan er det faktisk, John Rasmussen, Professor ved Aalborg Universitet.
Uden spin er der kun tyngdekraften til at trække bolden ned, når den sparkes over muren.
Men et topspin tilfører bolden en nedadgående påvirkning, der er større end tyngdekraften, og dermed dykker bolden hurtigere.
Det giver én stor fordel: FART.
Guide: Sådan sparker du som Eriksen, Messi og Ronaldo Foto: Jan Frederik Poulsen / TV 2

REGNESTYKKET

Derfor er topspin bedst

Jo mere topspin bolden har, jo hurtigere vil den altså komme ned. Og jo højere kan farten være, uden at bolden ryger over mål.
Derfor er Christian Eriksens topspin - i hvert fald i teorien - et langt mere effektivt våben på frispark tæt på mål end Messis sidespin og Ronaldos "Knuckleball".
En teori, Sportslab afprøvede på FC Midtjyllands anfører, Jakob Poulsen, der fik analyseret sit spark med TrackMan.
- Topspin er klart et af de spark, der er virkeligt svært. Bolden kan pludselig dykke ned, selvom man tror, den går over mål. Så det er ubehageligt, Jesper Hansen, Målmand, FC Midtjylland.

TOPSPIN

Er tåhyleren bedre end sit rygte?

Dermed er der altså ført bevis for, at Christian fra Middelfart overgår både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, når det kommer til at score direkte på frispark.
Danskerens topspin er i hvert fald mere pålidelig og mere effektivt end både argentinerens sidespin og portugiserens "Knuckleball". Hvilket statistikkerne også bekræfter.
Og så lige en overraskende krølle på den konklusion.
 
- Af alle mulige spark er tåhyleren faktisk det bedste, John Rasmussen, Professor, Aalborg Universitet.
Ifølge forskere på Aalborg Universitet kan en god, gammeldags tåhyler være vejen til at godt topspin.
Den påstand afprøvede SportsLab også sammen med Jakob Poulsen.