United-stjerne blev båret fra banen iført iltmaske

16x9
Det så alvorligt ud, da en tydeligt groggy Romelu Lukaku blev båret fra banen mod Southampton. Foto: JASON CAIRNDUFF / Scanpix Denmark

Premier League-kampen mellem Manchester United og Southampton var stoppet i seks minutter, fordi Romelu Lukaku skulle undersøges for mulig hovedskade.

Romelu Lukaku blev liggende på græsset i flere minutter med lukkede øjne.

Manchester United-angriberen havde efter syv minutter af opgøret med Southampton været i en hovedstødsduel med Wesley Hoedt, som havde ramt ham i baghovedet.

Omgående faldt Lukaku til jorden og tog sig straks til hovedet, inden han groggy slog armene ud til siden.

Brystkassen bevægede sig skiftevis op og ned, men ellers var der ingen bevægelse fra belgieren.

Fik stående ovation

Manchester Uniteds træner, José Mourinho, så, hvor alvorligt det var og sendte straks Marcus Rashford til at varme op.

Imens så holdkammerater og modstandere stående til, da lægestaben kom på banen for at tjekke Lukaku for mulige hovedskader.

(artiklen fortsætter under billederne)

Wesley Hoedt ramte Romelu Lukaku i baghovedet under en hovedstødsduel.
Wesley Hoedt ramte Romelu Lukaku i baghovedet under en hovedstødsduel. Foto: JASON CAIRNDUFF / Scanpix Denmark
Efter at være faldet til jorden slog Lukaku armene ud til siden og ventede på, at lægestaben kom på banen for at tjekke ham for mulig hovedskade.
Efter at være faldet til jorden slog Lukaku armene ud til siden og ventede på, at lægestaben kom på banen for at tjekke ham for mulig hovedskade. Foto: ANDREW YATES / Scanpix Denmark

Der gik ikke lang tid, før båren blev fundet frem og gjort klar til, at angriberen skulle forlade banen via denne. Alt sammen med stor forsigtighed fra lægerne så der ikke blev forvoldt unødvendig skade på ham.

For at understrege hvor alvorligt episoden var, fik Lukaku tilført en iltmaske, efter han var blevet løftet op på båren. Derefter blev der lagt en form for tæppe over angriberen. Tilskuerne på Old Trafford, Uniteds hjemmebane, rejste sig efterfølgende fra sæderne og klappede ham af banen.

Først efter seks et halvt minuts spilstop blev spillet igen sat i gang. Derfor var der også lagt seks minutter tillægstid til ved udgangen af første halvleg.

Publikum på Old Trafford klappede af sympati, da Lukaku blev båret fra banen.
Publikum på Old Trafford klappede af sympati, da Lukaku blev båret fra banen. Foto: JASON CAIRNDUFF / Scanpix Denmark

Sam Wallace, journalist på The Daily Telegraph, kunne meddele, at Manchester Uniteds lægestab efter udskiftningen undersøgte Lukaku for mulige hovedskader, hvor en ambulance holdt standby, hvis det blev nødvendigt.

I skrivende stund er det endnu uvist, hvor alvorlig Lukakus skade er.

Kampen mellem Southampton og Manchester United endte 0-0.