Olsen har tilført dansk fodbold mere end nogen anden

16x9
Morten Olsen har haft en stor betydning for dansk fodbold, skriver kommentator Flemming Toft. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Morten Olsen er gået på pension. Fodboldens mand har næsten 300 landskampe som spiller og træner på cv'et.

De grå hår er blevet hvide. En farvenuance der har holdt flyttedag fra spekulationer, ærgrelse, glæde, et evigt pres og ansvar til det mere tilbagelænede og det eftertænksomme. Det som nogle vil kalde den tredje alder. Morten Olsen har sat sig til rette som forhenværende.

Og dermed er der fodboldmæssigt sat punktum for et af de mere fyldige kapitler. Olsen er nok den, der har haft størst indflydelse på dansk fodbold, og den der har påvirket dansk fodbold mest. Fordi han levede med og for fodbold - som spiller, som træner, som idémand. Han var fandens dedikeret. Fodbolden var langt mere end hans legetøj. Det var en livsstil. Det var et stykke af Olsen.

Nu er det her ikke en nekrolog, for Olsen lever i bedste velgående. Selvom han har mistet en 'legemsdel'. Eller rettere selv har bedt den forlade kroppen. Det har sikkert gjort ondt, i hvert fald har det taget tid at beslutte. om de vil kunne leve hver for sig - Olsen og fodbolden.

Spekulationerne har skabt uro i kroppen siden den dag, han sagde farvel til DBU og landstrænerjobbet. Ikke fordi han fortrød sin beslutning, men det var en afsked med tæt på 300 landskampe - de 102 som spiller, og en afsked med det job han bestred med sine særlige evner og sit engagement. 

Morten Olsen kunne ikke nøjes med at tale om fodbold, når han var på træningsbanen. Han talte gerne om spillet i alle sine vågne timer. Sådan vil det sikkert også være, selvom han er gået på pension.
Morten Olsen kunne ikke nøjes med at tale om fodbold, når han var på træningsbanen. Han talte gerne om spillet i alle sine vågne timer. Sådan vil det sikkert også være, selvom han er gået på pension. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Farvehandlerens søn sagde selv farvel

102 landskampe i spillertrøjen - og et enkelt gult kort. Efter den mislykkede kvalifikation til EM i Frankrig 2016 tog han selv 'det røde kort'. Han gjorde det på sin helt egen, kalkulerede måde. Det var kun ham - og fodbolden - der vidste det, indtil fem minutter før det pressemøde, hvor han slog skilsmissen til den nye DBU-ledelse fast. Olsen syntes ikke, han skyldte visse personer på DBU Allé at informere på forhånd. Derfor kom nyheden fra Olsens mund og ikke fra DBU-bunkeren.

Det var Olsen, der ikke ønskede at forhandle yderligere om en eventuel forlængelse. Han kom DBU i forkøbet. Og de sidste trin i Parken blev taget en november-tirdag efter et samlet playoff-nederlag til Sverige. Farvehandlerens søn mistede farve i de kinder, der viste sig ikke at være vandfaste, da regnens dråber meldte sig i en Zlatans fart.

Han var fattet, men mærket, da han sagde farvel. Uden andet end ros til sine spillere og assistenttrænere gennem tiden, der i dette job begyndte en sommerdag med masser af tåge på Færøerne 2000. Han takkede for den tillid, DBU havde vist ved i sin tid at engagere ham og undlod dermed at snitte den sarte berøringsflade mellem arbejdsgiver og -tager i 'det nye DBU'.

Bandt den røde tråd

Han har været i fodbolden så længe, at vi taler om en institution. Sønnen fra fra Vordingborg, hvor han har fået sin egen allé. Fra debuten på landsholdet i 1970 til stoppet som landstræner den novemberaften 2015. Han førte an i landsholdsopturen som den mest seriøse af de sprudlende 80'er-drenge. 

Han lærte fra sig, han sugede til sig, han var fodboldens mand. Og spillernes mand.

Flemming Toft

Han har tilført dansk fodbold så meget - som spiller, som træner. Mere end nogen anden.

Sepp Piontek fik det seriøse ind i landsholdsfodbolden, en slags professionelt indtog. Richard Møller Nielsen vandt trofæer - men Olsen bandt buketten og den røde tråd omkring talentudviklingen herhjemme.

Han lærte fra sig, han sugede til sig, han var fodboldens mand. Og spillernes mand. Derfor var det næsten naturligt, men usædvanligt, at anfører Daniel Agger ved en efter-en-kamp-komsammen rejste sig og skældte DBU-ledelsen ud som en opfølgning på den måde, de havde behandlet Olsen på.

Fodboldens mand

Udviklingen af landsholdsfodbolden generelt var Olsens største bedrift. Resultatmæssigt er det vel nok præstationen ved VM i 2002, hvor et par taktiske mesterstykker blandt andet sendte verdensmestrene fra Frankrig ud, der stikker ud. Og så fik han dansk fodbold med til fire ud af otte mulige slutrunder i sin tid.

Morten Olsens var træner for sidste gang den 17. november 2015. Danmark spillede 2-2 med Sverige og tabte derfor playoff-kampene om en EM-billet med 4-3 samlet.
Morten Olsens var træner for sidste gang den 17. november 2015. Danmark spillede 2-2 med Sverige og tabte derfor playoff-kampene om en EM-billet med 4-3 samlet. Foto: JONATHAN NACKSTRAND / Scanpix Denmark

Skuffelserne var hos os alle - og ikke mindst Olsen selv - da Danmark ikke kom med til VM i Tyskland 2006 og Brasilien 2014. To af nutidens vel største slutrunder i to så klassiske fodboldlande. Det har gjort særlig ondt på Olsen. Og så den Zlatans EM-slutrunde, som var uden Danmark 2016. 

Nu sidder han tilbagelænet i det belgiske - og forhåbentlig nyder han det. Med scrapbogen under den hvide manke. Han kan roligt kigge i den med tilfredshed. Og stolthed. Han har viet sit liv til fodbolden - og omvendt.

Han har givet så meget. Nu er han en mand på pension. En stor mand. Fodboldens mand.