Chelsea-spiller er knust over at ende modstanders karriere

16x9
Her ses Hulls Ryan Mason og Chelseas Gary Cahill i det hårde sammenstød. Foto: ADRIAN DENNIS / Scanpix Denmark

Gary Cahill ønsker Ryan Mason held og lykke i fremtiden, efter sidstnævnte har spillet sin sidste fodboldkamp.

Chelseas forsvarsspiller Gary Cahill ærgrer sig over, at kollegaen Ryan Mason tirsdag har valgt at stoppe sin karriere.

Cahill var direkte involveret i baggrunden for den beslutning, da det var har ham, som ved et uheld knaldede sit hoved ind i Masons og forårsagede et kraniebrud hos Hull City-spilleren.

- Jeg er knust over at høre dagens nyhed fra Ryan. At kæmpe på et hjørnespark er noget, vi har gjort tusindvis af gange, og at se de konsekvenser for en topspiller som Ryan er hjerteskærende. Jeg sender al min kærlighed til ham og hans familie og ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden, skriver Cahill på sin Twitter-profil.

Stopper med opløftet pande

Uheldet skete på en kold januaraften i 2017. Begge spillere befandt sig i Hull Citys straffesparksfelt, da et indlæg fra Chelsea blev sendt ind i feltet.

Ryan Mason stod tættest på bolden og kunne ikke se Cahill, som kom ind i hovedstødsduellen bag ham.

Begge spillere slog sig i situationen, men Mason var ham, der blev liggende i længst tid og tog sig til hovedet. 10 minutter nåede Mason at blive behandlet, inden han blev båret fra banen iført iltmaske.

Ryan Mason modtog behandling på banen i knap 10 minutter, før han blev båret ud og kørt på hospitalet.
Ryan Mason modtog behandling på banen i knap 10 minutter, før han blev båret ud og kørt på hospitalet. Foto: ADRIAN DENNIS / Scanpix Denmark

Efterfølgende gennemgik han en operation for kraniebrud, som han havde pådraget sig i sammenstødet.

- Jeg føler, jeg er heldig med at være i live, sagde Mason otte dage efter sammenstødet.

13 måneder efter uheldet har Hull City-spilleren så truffet sin beslutning.

- Jeg har intet andet valg end at indstille karrieren på grund af de risici, min skade har medført, siger Ryan Mason i en officiel udtalelse.

- Jeg stopper med løftet pande efter at have gjort alt, der stod i min magt de seneste 13 måneder for at vende tilbage til banen.

Udover Cahill har flere andre store fodboldstjerner udtrykt sin sympati for Mason. Blandt andet Real Madrid-spilleren Gareth Bale, som spillede i Tottenham på samme tid som Mason.

- Held og lykke i fremtiden, Ryan Mason. Det var en ære at spille sammen med dig.

Ryan Mason blev den dyreste forsvarsspiller i Hull Citys historie, da han i sommeren 2016 blev købt for i omegnen af 100 millioner kroner.