Hareide præsenterer Danmarks VM-spillere

Landstræner Åge Hareide har mandag udtaget 35 spillere til herrelandsholdets VM-bruttotrup.

35 fodboldspillere kan komme til at repræsentere Danmark ved sommerens VM i Rusland.

Mandag har landstræner Åge Hareide præsenteret de spillere, der er i Danmarks bruttotrup. Det er blandt de spillere, den endelige trup på 23 mand skal findes senest den 4. juni.

Det betyder også, at spillere der ikke blev nævnt mandag eftermiddag må opgive håbet om at komme med til slutrunden.

- Vi kommer til at skære truppen ned i to faser. Først den 4. juni – efter kampen mod Sverige – kommer vi til at have den endelige trup, fortalte Hareide på pressemødet.

Åge Hareides bruttotrup ser ud som følger:

Målmænd

  • Kasper Schmeichel
  • Jonas Lössl
  • Frederik Rönnow
  • Jesper Hansen

Forsvarsspillere

  • Andreas Christensen
  • Simon Kjær
  • Riza Durmisi
  • Jens Stryger Larsen
  • Andreas Bjelland
  • Henrik Dalsgaard
  • Jannik Vestergaard
  • Mathias ’Zanka’ Jørgensen
  • Nicolai Boilesen
  • Jonas Knudsen
  • Peter Ankersen

Midtbanespillere

  • Christian Eriksen
  • Thomas Delaney
  • Lasse Schöne
  • Daniel Wass
  • Pierre Emile Højbjerg
  • William Kvist
  • Lukas Lerager
  • Mike Jensen
  • Michael Krohn-Dehli
  • Mathias Jensen

Angribere

  • Nicolai Jørgensen
  • Nicklas Bendtner
  • Yussuf Poulsen
  • Andreas Cornelius
  • Viktor Fischer
  • Kasper Dolberg
  • Martin Braithwaite
  • Kenneth Zohore
  • Robert Skov
  • Pione Sisto

Bruttotruppen består i store træk af de spillere, der var med til at kvalificere Danmark til VM. Dog er der tre spillere, der vækker opsigt. Robert Skov, Kenneth Zohore og Mathias Jensen er alle tre mulige debutanter på landsholdet.

Den endelige VM-trup på 23 spillere skal som nævnt udtages senest den 4. juni. Hareide fortalte på pressemødet, at han så vidt muligt vil udtage 'dobbeltbesætning' på alle positioner.