Brasiliansk VM-spiller forlod træning i smerter

16x9
Fred blev skadet efter en tackling med Casemiro. Foto: Matt Dunham / Ritzau Scanpix

Fred skal fredag igennem en række test for at se, hvor alvorligt det står til med ham.

Brasilianeren Fred måtte torsdag forlade landsholdstræningen i tydelige smerter.

Midtbanespilleren var forinden blevet tacklet af Real Madrid-spilleren Casemiro og måtte tage plads på sidelinjen, hvor han fik en ispose på sin højre ankel.

Ifølge den brasilianske landsholdslæge, Rodrigo Lasmar, er det endnu for tidligt at sige, hvor slemt det står til med Fred.

- Han kan vågne op i morgen uden smerter, men det kan også have udviklet sig negativt. Vi har brug for at tage nogle tests. Vi må vente, siger Lasmar.

25-årige Fred er ikke udset en startplads på det stjernespækkede brasilianske hold, men han er spiller, der er store forventninger til. Især hos den engelske storklub Manchester United.

For to dage siden offentliggjorde de, at de havde købt Fred for cirka 600 millioner kroner.

Fred har da også imponeret i Shakhtar Donetsk. Siden han kom til den ukrainske klub i 2013 har han spillet 101 landskampe med 10 mål til følge. Her nåede han at vinde den ukrainske liga og pokal tre gange. Indtil videre er det blevet til syv landskampe.

På lørdag spiller Brasilien den sidste kamp inden VM. Den foregår mod Østrig, som ikke kvalificerede sig til slutrunden.

Brasilien er i pulje med Schweiz, Costa Rica og Serbien ved VM.

Nationer ved VM 2018
Filtrér

Filtrér visning

Verdensdel
Asien
Europa
Nord- og Centralamerika
Afrika
Sydamerika