Helmigs og landsholdets VM-sang er ude: Lyt til den her

Så er den her - Danmarks nye fodboldslagsang - skrevet og indspillet af den danske musiker Thomas Helmig.

Hør Bendtner og resten af landsholdet synge Thomas Helmig i videoen ovenfor.

22. maj blev det offentligt kendt, at Thomas Helmig skulle lave Danmarks officielle VM-sang. Nu er 17 dages ventetid ovre.

Fredag morgen blev sangen med titlen 'Hele Danmark Op At Stå' frigivet, og den kan høres lige herunder.

Thomas Helmig - Hele Danmark Op At Stå (lyrikvideo)

Så er den her, VM-sangen er ude. Lyt hér: https://thomashelmig.lnk.to/HeleDanmarkOpAtStaa

Posted by Thomas Helmig on Thursday, June 7, 2018

Fejrede VM-plads med Helmig-hit

Thomas Helmig er yderst populær blandt de danske landsholdsspillere, hvilket kom til udtryk i et omklædningsrum under Aviva Stadium i den irske hovedstad Dublin i november.

Her fejrede Nicklas Bendtner og co. kvalifikationen til VM i Rusland med den aarhusianske sangers hit 'Det er mig, der står herude og banker på'.

Og i en video optaget af Yussuf Poulsen inviterede Viktor Fischer åbenlyst Thomas Helmig til at lægge stemme til VM-sangen 2018.

- Thomas er hermed inviteret til at indspille årets landsholdssang. Få det lige arrangeret med DBU's presseafdeling, sagde FCK-spilleren i videoen.

Spillerne blev altså dermed hørt, og de har tilmed fået lov til at synge med på fodboldslagsangen.

Om landsholdet også kommer til at synge med på Thomas Helmigs musik i Rusland, må tiden vise. Danmark spiller første VM-kamp lørdag den 16. juni, hvor modstanderen er Peru.

Herefter venter Australien og Frankrig i gruppe C.

Når du nu har hørt VM-sangen, er du mere end velkommen til at afgive din stemme herunder.

Afstemning