- Jeg har aldrig været ude for noget lignende, sagde Morten Olsen om Pionteks ekstreme forberedelse

16x9
Et ikonisk billede fra indspilningen af Re-Sepp-ten. Foto: NF / Scanpix Danmark

TV 2 SPORTs kommentator Flemming Toft har oplevet alle danske VM-deltagelser fra første parket. Han husker tilbage på en usædvanlig VM-debut i 1986.

Mexico 1986. “Vi er røde, vi er hvide”, blev der sunget i gaderne af et folk, der var stolte over Sepps drenge.

Og der var grund til den stolthed, for Danmark havde op igennem 80'erne budt ind med fodboldspil, der ikke alene begejstrede, vandt hjerter og fodboldkampe - men også gav grobund for at tro på det helt store. 

Et dansk landshold havde aldrig tidligere været i VM-berøring før 1986. Et dansk landshold havde aldrig tidligere haft en træner med professionel indstilling. Et dansk landshold havde aldrig tidligere haft så mange profiler med spilletid i europæiske topklubber. Et dansk landshold havde aldrig tidligere haft så store forventninger.

Sepp Piontek kom med professionalisme og vindermentalitet til det danske fodboldlandshold.
Sepp Piontek kom med professionalisme og vindermentalitet til det danske fodboldlandshold. Foto: Erik Holmberg / Scanpix Denmark

Landsholdet havde fået en tysk bagmand med det bryske udtryk, der hen ad vejen lagde ansigtets folder i en god blanding af krav om seriøsitet og dansk mentalitet. Sepp Piontek kom, så - og sejrede som resultaternes, spillernes og folkets mand.

Han afgjorde ved sin start, at den forældede foreningskultur i landsholdsregi ikke var brugbar, og den såkaldte udtagelseskomité blev lagt ned, så det udelukkende var landstræneren, der bestemte landsholdets udseende. Før havde et tremandsudvalg bestående af amatørledere sat dagsordenen.

Og Piontek var kommet (1978) med en klar besked om, hvad det ville sige at spille på det danske landshold. Han fik, hvad han ville have, og som et særligt supplement også nogle spillere, der var i europæisk topklasse - nogle endda i verdensklasse. De indledte ikke med at slukke smøgen og sige nej til byture, men de fandt kompromisset med tyskeren.

Danmark - Sovjetunionen, grundlovsdag 05.05.1985 hvor Danmark vandt 4-2. Preben Elkjær får sig en cigaret i omklædningsrummet
Danmark - Sovjetunionen, grundlovsdag 05.05.1985 hvor Danmark vandt 4-2. Preben Elkjær får sig en cigaret i omklædningsrummet Foto: Morten Juhl / Scanpix Danmark

Preben Elkjær havde ellers indledt frækt og impulsivt med et glimt i øjet, da tyskeren truede med bøder i tilfælde af omgåelse af de nye regler.

- Det koster til bødekassen at gå i byen under landsholdssamlingerne, kom det stramt fra Piontek.

- Ok, svarede Elkjær, her er 100 kroner som forskud.

Iltmasker og ekstrem forberedelse

Landsholdet havde kvalificeret sig til Mexico i 1986 efter et pænt europæisk gennembrud i '84 ved EM i Frankrig. Spanien blev endestationen i semifinalen (otte hold deltog), da Danmark tabte på straffespark.

I et land uden høje bjerge var det tvingende nødvendigt at forberede sig på tynd luft. Landsholdet skulle i Mexico spille i 2260 meters højde i landet, hvor høj luftfugtighed også var på menuen. Og i et land, hvor almindelig hygiejne gik hånd i hånd med slendrian. Der var nok at tage fat på for videnskaben. For første gang i landsholdshistorien en samling, der blev belært, advaret og overvåget af August Krogh Instituttet og andre eksterne eksperter.

Der blev trænet med iltmasker i fladt terræn i Vedbæk, spillerne blev sat under åndedrætspres, de skulle ikke bare trække vejret, de skulle hive efter det. Flere af dem kendte til det, når smøgerne havde sat sig. Men det her var mere anstrengende. De blev målt og vejet - noget helt nyt for spillere som Elkjær, Arnesen og Laudrup, der var vant til leg med bolden og ikke anstrengelser i den grad.

Sepp Piontek gik til ekstremerne, da landsholdet skulle forberedes til at spille i højderne i Mexico.
Sepp Piontek gik til ekstremerne, da landsholdet skulle forberedes til at spille i højderne i Mexico. Foto: Ukendt / Scanpix Denmark

Som om det ikke var nok at blive gasblå i ansigtet og svede overdrevent på Vedbæk-græs, så tog hele delegationen med os mediefolk som påhæng til Colombia til yderligere forberedelser for vejrtrækningen. Til Bogota i kaffe- og kokainlandet, hvor ilten var i mindretal og kriminaliteten i overflod. Til gengæld var der tid nok til at få pulsen på plads, da DBU-delegationen inklusive Sepp Piontek udstak udgangsforbud for spillerne i dette krimi-helvede. Tre medfølgende civilister fra delegationen trådte over stregen og blev overfaldet. De slap med skrækken og beholdt Omega-ure og halskæder af såkaldt guld.

- Hvis du vil beholde livet, så gør endelig ikke modstand, lød det til os alle fra den danske ambassadør i Colombia.

Per Frimann, her i 1988, blev sparket ned i Danmarks sidste testkamp forud for VM i 1986.
Per Frimann, her i 1988, blev sparket ned i Danmarks sidste testkamp forud for VM i 1986. Foto: Teit Hornbak / Ritzau Scanpix

Politifolk gik tæt i gaderne med maskingeværer og alvorlig mine. Spillerne blev irritable, fordi de var lukket inde. Der var knaldhård træning og uofficielle kampe mod Paraguay i Bogota og et lokalt hold, Juniors, i Barranquilla. Et nederlag og en uafgjort. Laudrup sparket ned, flere med ømme stænger, tegningen til noget godt, tilfreds Piontek, der sad på en træbænk og dirigerede med storrygende assistenter omkring sig. En snor på rygsiden skilte dem fra tilskuerne. Få dage før den helt store scene i Mexico.

Det var i øvrigt Colombia, der skulle have været vært for VM 1986, men økonomien vaklede op gennem 80'erne i dette land opkaldt efter opdagelsesrejsende Christoffer Columbus - nu blev det i stedet Mexico.

Men en enkelt ting fyldte meget i landsholdslejren. Talentfulde Per Frimann blev sparket ned i den sidste træningskamp, og det betød, at han aldrig kom i kamp i denne (også) hans største begivenhed. Frimann måtte rejse hjem længe før tid.

'Har aldrig været ude for noget lignende'

Landsholdet kom fra indelukket i Colombia til nærmest luksuriøse omgivelser på Hotel Juria i Queretaro, hvor guldet glimtede i millionærernes paradis, og stilheden gjorde forberedelserne perfekte. Ikke langt derfra boede vi mediefolk i det, nogle ville kalde et charter-helvede, men som andre i branchen kaldte Hotel Fuld-fart-frem. Bar ved poolen, lokal musik-skrigeri til langt ud på natten - noget, der lokkede, ikke spillerne, men flere fra DBU-delegationen til.

Morten Olsen var i 1986 en rutineret herre med sine tæt på 37 år.
Morten Olsen var i 1986 en rutineret herre med sine tæt på 37 år. Foto: Bent K Rasmussen / Scanpix Danmark

Nu var det for alvor alvor. Spillerne trænede, så sveden sprang og gjorde dem lettere. De gik fysisk udmattede tidligt i seng, men nød omgivelserne, og at koner og kærester kom på visit.

- Jeg har aldrig været ude for noget lignende, kan jeg huske, Morten Olsen sagde, da vi snakkede om den hårde træning. Og to dage senere sagde han igen:

- Jeg har aldrig været ude for noget lignende.

Denne gang knaldet ned af høj feber ligesom så mange andre. Det var dagen før den første kamp mod Skotland, der havde den senere så navnkundige Alex Ferguson som træner.

Anføreren, 36-årige Olsen, rejste sig, og Danmark vandt 1-0 på mål af Preben Elkjær. Sepp Piontek havde ladet John Sivebæk og Jan Mølby sidde over, og det undrede mange af os. Samspillet mellem Mølby og Lerby var for mange et væsentligt kriterie for succes på en midtbane, der ikke fungerede i Colombia. Lerby sagde til mig ved ankomsten til Mexico:

- Nu må Sepp snart holde kæft med de udtalelser om vores midtbanespil. Hvis det er et problem for ham, må han sgu da løse det.

Sagt i medie-øjemed. Lerby kunne ikke klappe i, men sagde prompte, hvad han mente - til Sepp, til medspillerne, til pressen.

Danmark - Skotland 1-0. Preben Elkjær scorer Danmarks sejrsmål kort inde i anden halvleg.
Danmark - Skotland 1-0. Preben Elkjær scorer Danmarks sejrsmål kort inde i anden halvleg. Foto: Ukendt / Scanpix Danmark

Men det blev altså uden Mølby, der dog fik minutter mod Skotland, Uruguay og en hel kamp mod Vesttyskland samt de sidste 20 minutter mod Spanien. Det blev aldrig hans VM, vinderen af The Double med Liverpool.

Som den lille grimme ælling

Der var særlig god stemning i og omkring den danske lejr efter historiens første VM-sejr. Spillerne pjattede, verdenspressen blev budt indenfor til noget nær åbent hus, alle var i hopla. Danmark var begyndt at gynge - og synge.

Spillerne og landstræneren havde på forhånd indsunget 'Re-Sepp-ten' med den Mick Jagger-lignende Frank Arnesen som forsanger. Et hit, også i videoformat. Dodo sang med 'Frankie-Boy', mens mange af de andre sang falsk. Det var som en billedbogsfortælling, der gik rent ind, og som også blev sunget i VM-lejren i Querretaro.

Et ikonisk billede fra indspilningen af Re-Sepp-ten.
Et ikonisk billede fra indspilningen af Re-Sepp-ten. Foto: NF / Scanpix Danmark

Som den lille grimme ælling

bli'r man rød og hvid på tælling

svæver som de hvide svaner

på alverdens udebaner.

Ikke alle kunne synge med, så de udenlandske journalister nøjedes med at kaste superlativer efter det danske fodboldspil og de danske drenge. Verdensstjernen Pelé skreg endda ud på alverdens forsider, at Danmark kunne vinde VM.

Alt det blev forstærket med storsejren over Uruguay i næste kamp på Estadio Neza 86 i byen Nezahualcóyot. Vi kørte derfra i mediebussen i mægtigt humør. Der var en mærkbar kontrast til ankomsten gennem slumkvarteret med møgbeskidte unger, der med bar røv og bare tæer stod i sumpen og fulgte busserne med velpolstrede danskere - og skreg: “Dinamarca, Dinamarca!" En skarp modsætning imellem disse faldefærdige træhytter, skrald overalt og så dette, absolut ikke overprægtige, men på den tid moderne byggeri i disse omgivelser.

Sepp Piontek havde rynket panden i optakten og havde et særligt påbud til 'legedrengene' Elkjær, Arnesen og Laudrup. Som sædvanligt hørte de ikke efter.

Uruguay var regerende sydamerikanske mestre. De havde slået mægtige Brasilien i kampen om titlen i 1983.
Uruguay var regerende sydamerikanske mestre. De havde slået mægtige Brasilien i kampen om titlen i 1983. Foto: Ho / Scanpix Denmark

- Uruguay var sydamerikanske mestre, de havde en stjerne i Francescoli, og de var fysisk meget stærke. Navnlig det sidste lagde Sepp Piontek stor vægt på i den sidste taktiksnak. Frank Arnesen, Preben Elkjær og jeg fik klar besked om ikke at drible i det første kvarter. Men det glemte vi, eller også var det bare imod vores natur, fortæller Michael Laudrup.

Meningen med ikke at drible var at undgå at provokere overdrevent, så Uruguay-spillerne ville føle sig ovenpå, kunne kyse eller ligefrem ødelægge de danske driblere og dermed få et overtag. Det var sådan, de spillede.

Vi knuste Uruguay, mesterholdet, med 6-1. Og først der gik det op for os, at vi var bedre, end vi selv troede

Michael Laudrup

Men trioen var ligeglade med Sepp Pionteks ordre. De legede og slog sig kun lidt, men provokerede modstanderen. Elkjær lagde for, og det tirrede især den iltre Miguel Bossio, der inden for fem minutter fik to gule kort, det sidste for at knalde Arnesen ned. Farvel, du. Det var Bossios sidste aktion i Uruguays landsholdstrøje.

Skandinaviske avisforsider lovpriser de flotte danske resultater ved vm-slutrunden i Mexico.
Skandinaviske avisforsider lovpriser de flotte danske resultater ved vm-slutrunden i Mexico. Foto: Nf / Scanpix Danmark

Cola og whiskey

Optakten havde ellers været katastrofal i den danske lejr - og i øvrigt også i medielejren. Langt de fleste af spillerne, hvis ikke alle, havde haft voldsomt maveonde. Dels på grund af klima- og kostforandring, dels på grund af hård træning. Maveondet kostede kræfter, spillerne blev matte, og anfører Morten Olsen krævede, at Sepp Piontek droslede ned på de fysiske aktiviteter.

Alle danske pressefolk bukkede også under, og jeg skal hilse at sige, at det var slemt. Det stod ud i begge ender, som om der ikke fandtes et punktum. Kiloene raslede af på en ufin måde. Jeg kom i tanke om en specialist i tropesygdomme, som inden turen til Mexico havde sagt, at hvis vi kom ud for lige netop den slags mave-ondskabsfuldheder, så var der kun to ting, der kunne lindre: Cola og whiskey. Jeg blev vildt populær, da jeg spredte dette budskab.

De dribleglade hørte altså ikke efter mod Uruguay. Og det gav bonus. Laudrup trak først én mand, så en mere til sig og afdriblede dem begge, hvorefter han lagde bolden lidt yderligt i venstre side, men dog for fødderne af Elkjær, der scorede efter blot 10 minutter.

- Det var indledningen til en af de største kampe, jeg har spillet med landsholdet. Vi knuste Uruguay, mesterholdet, med 6-1. Og først dér gik det op for os, at vi var bedre, end vi selv troede. Forventningerne på forhånd var store, vi troede på os selv, men vi var ikke helt klar over, hvor gode vi egentlig var, erindrer Michael Laudrup.

'Nej, han venter...'

Han lavede selv målet til 3-1 - det ikoniske, hvor “nej, han venter...”. Sagt så herligt af Svend Gehrs. “Jeg var lige ved ikke at få scoret, for jeg ville være sikker på at være langt nok udenom målmanden, og så var en forsvarsspiller lige ved at få reddet på stregen”.

"Han skyder. Nej, han venter..." Foto: PALLE HEDEMANN / Scanpix Danmark

Der blev igen jublet og snakket om, hvor langt dette danske hold kunne nå i denne VM-turnering. Blandt de fire bedste, skreg en næsten enig verdenspresse. Uenigheden kom, da vi alle ville sætte holdet mod Vesttyskland, nu hvor det lå klart, at Danmark ville gå videre uanset hvad. Tyske Sepp ville under alle omstændigheder vinde den kamp, også for at holde momentum. Spillerne var af flere meninger, men selvfølgelig ville de helst spille, ikke spares.

Begrænset sparehensyn fra Pionteks side. Det endte med dansk sejr på 2-0, og der var brede smil igen. Bortset fra at Frank Arnesen blev smidt ud og ikke kunne være med i næste kamp mod Spanien. Så blev der snakket. Skulle landstræneren have ageret anderledes?

Frank Arnesen udvises af den belgiske dommer Pennet Alexis ved VM mod Tyskland i 1986.
Frank Arnesen udvises af den belgiske dommer Pennet Alexis ved VM mod Tyskland i 1986. Foto: Nf / Scanpix Danmark

Et på nogle punkter amputeret dansk hold, der havde gejsten mere end gnisten. Den fysiske og mentale gnist. Det hjalp gevaldigt, at Jesper Olsen kunne bringe Danmark foran på straffespark, men så var der ikke mere luft i hverken ben- eller hovedhøjde. Det endte kaotisk og resultatmæssigt ydmygende med 1-5. Farvel, Danmark.

Og selvom ingen vil sige det direkte, så passede det farvel måske spillerne meget godt. De fleste var trætte, der var ikke flere kræfter.

- Vi blev mentalt trætte hen ad vejen. Ikke mindst fordi vi havde været samlet så uhørt længe. Det var uvant. Men også fordi vi hele tiden forholdt os til, at vi var bedre, end vi troede. Det var underligt. Sepp sagde hele tiden, at vi skulle minde os selv om, at dette var første gang, vi var til VM, og at nogle måske aldrig ville opleve det mere. Det gav os et særligt løft. Og det var meget præcist sagt af Sepp, fortæller Michael Laudrup.

- Men der var bare ikke mere tilbage.

Syndebuk og slutsvada

På den måde blev Jesper Olsens fatale tilbagelægning, som havde adresse til Lars Høgh, men endte hos Butrageno, til en undskyldning og en årsag, mens de fleste af spillerne og omgivelserne år senere kunne bruge trætheden som den reelle forklaring.

Opgivende miner på den danske bænk efter nederlaget til Spanien.
Opgivende miner på den danske bænk efter nederlaget til Spanien. Foto: Scanpix Danmark

Tilbage står, at det her i Mexico var en af de største fodboldleverancer fra et dansk landshold. Det smittede hele verden.

- Det var forfriskende og interessant - en oplevelse - at se de danske VM-debutanter. Selvom det blev alt for kort, konkluderede en engelsk tv-journalist.

At det blev for kort, gjorde også Søren Lerby kort for hovedet. Jeg kan huske, han sagde til mig, at “der er nogle tøsedrenge på landsholdet. Vi har det godt nok sammen, men jeg kan ikke klare at høre, at nogle siger, de er ved at være trætte. For helvede - det er et VM, vi er til. Ikke en sekundaturnering i Sundby Hallen”.

Typisk for Lerby. Manden, der aldrig holdt kæft og heller aldrig gav op. Det var stik imod hans natur, at Danmark røg ud så “tidligt”.

- Hold nu kæft, og spil fodbold, som han sagde.

VM i Mexico 1986. Preben Elkjær forlader stadion efter 1-5 nederlaget til Spanien.
VM i Mexico 1986. Preben Elkjær forlader stadion efter 1-5 nederlaget til Spanien. Foto: Palle Hedemann / Scanpix Denmark
Den danske trup til VM i 1986