Danmarks 'klart dårligste slutrunde' gav plads til fornyelse og Christian Eriksen

16x9
Jon Dahl Tomasson forlader banen efter den kamp, der endte med at blive hans sidste nogensinde som aktiv fodboldspiller. Foto: TORU HANAI / Scanpix Denmark

TV 2 SPORTs kommentator Flemming Toft har oplevet alle danske VM-deltagelser fra nærmeste hold. Denne gang ser han tilbage på 2010 i Sydafrika.

Går du til venstre, bliver du overfaldet. Går du til højre, kommer du ikke tilbage. Velkommen til et gustent område i Pretoria, en advarsel til spillerne på det danske VM-hold.

Nogenlunde samme alarmerende besked fik vi journalister, der boede på Hotel Centurion i en del af den administrative hovedstad, der så småt er ved at smelte sammen med Johannesburg.

En smuk by på mange måder, men også en meget kriminel by. Statistikken sagde, at sikkerheden var lav, hvis man gik alene i dagtimerne, og meget lav, hvis man gik alene om aftenen. Højest på krimi-listen stod dengang ikke indbrud og biltyverier, men væbnede overfald på åben gade. Hotel Centurion blev nærmest et indelukket område.

Det samme gjaldt for spillerne, der sjældent fik lov at forlade deres hotel og aldrig uden “opsyn”. På vores hotel opfordrede de til udgangsforbud, men sneg vi os 700 meter til noget andet end hotellobbyen, så gik der bevæbnede vagter med.

Terrorfrygt og hård træning

Oh, Sydafrika - dette vidunderlige land med de dejligste mennesker. Desværre et sandt billede, som man håbede var forvrænget. Men det var her, i landets bureaukratiske centrum, at landsholdet skulle spille to testkampe før VM. I bydelen Roodepoort mod Australien og vest for Pretoria i Atteridgeville, præget af townships, hvor ikke-hvide sydafrikanere blev bosat under apartheidstyret. Her skulle Danmark møde Sydafrika.

Thomas Kahlenberg i aktion i optaktskampen til VM mod Australien.
Thomas Kahlenberg i aktion i optaktskampen til VM mod Australien. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Morten Olsen, landstræner, ville tidligt til det sydafrikanske for at vænne spillerne til forholdsvis tynd luft og varme. Og så fordi han var vild med træningslejre.

0-1 mod Australien var ikke just opmuntrende, men heller ikke foruroligende. Det var til gengæld de bekræftede oplysninger fra de irakiske myndigheder om, at en saudiarabisk mand havde planlagt terror mod den danske og hollandske VM-delegation under dette VM. De irakiske sikkerhedsstyrker kom på sporet af manden, da de i april slog til mod to af al-Qaedas ledere i Irak, Abu Ayyub al-Masri og Abu Omar al-Baghdadi, der begge blev dræbt. Blandt de dokumenter, der blev fundet på stedet, var en detaljeret plan om terror mod VM, skrevet af den saudiarabiske mand.

Landsholdstræning i Helsingør forud for VM i Sydafrika. Anfører Jon Dahl Tomasson kommenterer terror-historien.
Landsholdstræning i Helsingør forud for VM i Sydafrika. Anfører Jon Dahl Tomasson kommenterer terror-historien. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Danske PET holdt kortene tæt ind til kroppen, men det gav naturligvis anledning til snak i den danske lejr. Det gjorde kriminaliteten også. Men Olsen fik hurtigt spillerne på andre tanker. Der blev trænet - og trænet pænt hårdt.

Skader og atter skader

Olsen skulle bruge de to kampe til at genvinde selvtilliden og finde den rigtige opstilling til VM-åbningskampen mod Holland. Simon Kjær blev skadet i farvelkampen, inden turen gik mod Sydafrika - mod Senegal i Aalborg. De fleste frygtede det værste, og han sad over i begge testkampe i det sydafrikanske. Hvem skulle eventuelt være afløseren, hvis nu…?

Per Krøldrup fra Fiorentina blev prøvet ved siden af Daniel Agger i de to kampe, men Simon Kjær blev sådan nogenlunde klar til de to første VM-kampe og indkasserede en advarsel i hver, så han sad i karantæne i den sidste kamp mod Japan. På det tidspunkt var han på vej fra Palermo i Italien til Wolfsburg i Tyskland.

Simon Kjær måtte bæres fra banen efter en skade i optaktskampen mod Senegal.
Simon Kjær måtte bæres fra banen efter en skade i optaktskampen mod Senegal. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

I det hele taget var den danske lejr plaget af skader. Nicklas Bendtner havde været udenfor længe i Arsenal, og var ikke fit til førkampene, og spørgsmålet meldte sig ubekvemt; hvem skal score målene? Vi havde i årevis peget på Jon Dahl Tomasson som den naturlige målscorer, men han havde ikke nettet på landsholdet i mere end to år, og Bendtner mødte op i træningslejren midt i maj med en lyskenskade. Også Thomas Sørensen var på skadeslisten, så Kim Christensen stod i Aalborg, og Stephan Andersen vogtede buret i de to kampe tættest på VM.

Et andet problem for Olsen hen over de to testkampe var venstre back-pladsen, som ikke havde fundet sin kvalitet siden Niclas Jensen-dagene. Simon Poulsen blev prøvet i Aalborg, Patrick Mtiliga mod Australien og Simon Poulsen igen mod Sydafrika. Her blev han hevet ud efter kun en halv time. Til stor frustration for ham selv, Olsen og alle andre. Hvad nu?

0-1 mod Australien med de obligatoriske seks udskiftninger, der sjældent gør meget godt for en fodboldkamp. 0-1 mod Sydafrika, seks nye udskiftninger og stadig ikke så sammenhængende. Det var svært at finde den røde tråd.

Den sidste testkamp spillet i Atteridgeville på et interimistisk stadion, hvor jeg som kommentator for TV 2 blev placeret på et til lejligheden bygget træpodie mellem de sydafrikanske tilskuere og deres helvedes truthorn, vuvuzelaen. En massiv, vedvarende støjsender, som fyldte dette VM på den mest afskyelige måde. Hørelsen og temperamentet sat på prøve. Kun Morten Olsen medbragte lidt humor, da han henviste til sin egen nedsatte hørelse:

Flemming Toft - placeret øverst på tribunen. Omgivet af Sydafrikanske fans og vuvuzela-støj.
Flemming Toft - placeret øverst på tribunen. Omgivet af Sydafrikanske fans og vuvuzela-støj. Foto: Privatfoto

- Jeg tager da bare mit høreapparat ud, så det betyder ikke noget for mig…

Første og eneste gang jeg har haft lyst til nedsat hørelse.

Aber på helikopterpladsen

Således ikke opmuntret tog vi alle ned sydpå til Knysna - en mellemstor kystby i Kap-provinsen. En skarp kontrast til det, vi så i og omkring Pretoria. Lys, luft, sol, albuerum, et paradis for dem med økonomien i orden. Sydafrika, når landet smiler. Bådene vuggede i havnen, de næsten ens huse lå som Matador-klynger, delfinerne sprang i havet på tærsklen til det indiske ocean. Spillerne blev indkvarteret på Simola Golf and Spa Resort få kilometer fra det Knysna, der i øvrigt udtales Naijsna.

18 hullers lækker golfbane, der lænede sig op ad luksushotellet, og alt brugbart inventar i spillerhøjde - computere, Playstation, Xbox… Alt, der kunne få mundvigen i opadgående retning. “Og bodyscrub”, kom det fra Bendtner, der netop var blevet betjent af en sydafrikansk kvinde. Det kunne få ham på højkant. Han var nu med i samtlige træningspas.

Landsholdet til træning i Knysna.
Landsholdet til træning i Knysna. Foto: Liselotte Sabroe / Liselotte Sabroe/Scanpix

TV 2 ville gerne have vist seerne derhjemme, hvordan landsholdet boede. Et nysgerrigt serviceblik uden at løfte dyner. Men det blev et nej fra DBU-side, og hvad gør man så? Lejer en helikopter af hotellets ejer (til fornuftig pris), så Jes Mortensen, fotograf Claus Frederiksen og jeg tog i luften. Først efter at have jaget 31 aber med knaldrøde numser væk fra helikopterområdet. På en hensynsfuld måde.

Afsted med os og en pilot, stille til vejrs og ind over golf- og hotelanlægget med Frederiksen hængende ud af siden på helikopteren, og jeg som en slags tovholder i hans bukselinning.

Vi fløj ind over hotellets store terrasse i anstændig højde, filmede, og da spillerne så, det var os, vinkede de ivrigt. Med undtagelse af DBU-repræsentanterne. Vi gjorde absolut ikke noget forkert, tværtimod var det en åbning til de mange fodboldfans derhjemme fra DBUs side, dog på vores initiativ. Vi fløj ud over havet, hvor delfinerne sprang, og hvalerne pumpede vandstråler op. VM kunne begynde.

Bendtner burde ikke have spillet

Jon Dahl var ikke klar. Det var Bendtner heller ikke, men han måtte spille. “Vi blev enige om, at det nok var bedst”. Bagefter sagde Morten Olsen:

- Han skulle ikke have spillet, men det var den risiko, jeg tog.

Det gik meget godt i 1. halvleg i åbningskampen mod Holland - uden at spillet var prangende på nogen måde. Men 0-0 og fornuftigt og forsigtigt. Pausen blev brugt til enkelte justeringer, pæn og høflig tale og generel opmuntring til spillerne. Så gik der 36 sekunders spil. Ballonen blev angrebet af en nålespids. Bang. Dansk selvmål. Simon Poulsen headede lige ind i ryggen på Daniel Agger, og så stod den 0-1.

Morten Olsen og Jesper Christiansen trøster Simon Poulsen.
Morten Olsen og Jesper Christiansen trøster Simon Poulsen. Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

Det hele faldt totalt sammen. Selvtilliden, troen, ja, selv Aggers tatoveringer så ud, som om de blev visket bort. Et ganske almindeligt hollandsk hold, godt nok med stjernenavne, kunne spadsere en 2-0-sejr hjem. Danskerne hang med næbbet, Simon Poulsen var gråden nær, Olsen gad ikke snakke om Bendtner mere, og Sydafrika mistede lidt af sin glans.

Skuffede danske roligans så på og blev ladt triste tilbage, mens tusinder i orange havde det dejligt. Holland har en særlig tilknytning til Sydafrika, hvor de kom for første gang med søfolk i 1498.

Et glimt af fremtiden

Tilbage til Knysna og de glade, springende delfiner. Midt i spekulationerne fik vi set den 18-årige Christian Eriksen. I kampen var han ikke vildt imponerende, men at det var fremtidens mand, kunne få betvivle. Han spillede fra start for første gang i testen op til VM, og her mod Holland kom han ind. Ikke de store armbevægelser, ikke de høje karakterer. Men vi fik set et unikt talent. Dansk design, når det er bedst. 18 år - sikke perspektiver.

18-årige Christian Eriksen i luftduel mod hollands Mark Van Bommel.
18-årige Christian Eriksen i luftduel mod hollands Mark Van Bommel. Foto: Claus Bech / Scanpix

Olsen turde ikke sætte Eriksen i spil mod afrikanske Cameroun, han turde heller ikke bruge Søren Larsen, selvom det haltede, rent bogstaveligt, med Jon Dahl og Bendtner. Men nøgne tal gav os et vist håb. Rommedahl, Jon Dahl, Bendtner repræsenterede 80 landskampmål tilsammen.

Det blev en dansk sejr på 2-1. Ingen mål af Jon, men til gengæld af Bendtner og Rommedahl. Landsholdets angrebstrio var på fode igen. Ihvertfald duoen. Lidt endnu. Og uden at spille blev Christian Eriksen skamrost, og hele verden fik at vide, at han sagtens kunne være med fra start i en VM-kamp. Som assistenttræner Peter Bonde sagde til mig:

- Hvad Christian ikke har i fysik, har han i en fantastisk teknik. Han skal jo ikke spille stærk mand, han skal spille udenom modstanderne.

Enighed over hele linjen: Christian Eriksen er fremtidens 10'er på landsholdet.

Og når han ikke kom med mod Cameroun, så var det, fordi anfører Jon Dahl Tomasson blev erklæret klar og skulle ankomme med al sin rutine og sit engagement. Han gjorde, hvad han kunne, men jeg tror, skaden i låret ikke var 100 procent helet, så Jon manglede lige det sidste i skarphed. Til gengæld var Agger igen en af de bedste, men overgået af den sprælske og hurtigløbende Rommedahl, der måske spillede sin bedste landskamp nogensinde (det var nummer 98).

Jubel efter Dennis Rommedahl har bragt Danmark på 2 - 1 mod Cameroun.
Jubel efter Dennis Rommedahl har bragt Danmark på 2 - 1 mod Cameroun. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Selvfølgelig har han spillet mange andre gode kampe end den mod Cameroun, men denne hvirvelvind på og udenfor banen fik ikke altid den kredit, han havde fortjent. Måske fordi det så komplet ud, når han kiksede. Det var så tydeligt. Men alle hans goder kom landsholdet til gode i mange kampe, denne Olsens “uægte søn”, som det forhold blev kaldt, fordi mange mente, 'Romme' var sikker på udtagelse uanset hvad. Lad os bare nøjes med at konstatere, at Olsen var glad for sin kantspiller, der faktisk kunne meget andet end bare at løbe ligeud ret hurtigt.

Jeg snakkede med Rommedahl et par år senere, da han var kommet til græsk fodbold. Han understregede, at det ikke rørte ham, når kritikken var hårdest. Men det ærgrede ham, at det blev så ensidigt:

- Jeg har spillet mange rigtig gode kampe, ellers havde jeg vel heller ikke fået over 100 på landsholdet.

Det danske VM-hold sagde farvel i Rustenburg med 1-3 mod de små japanere på individuelle fejl, et kollektivt kollaps - og velsagtens med et hold, der aldrig kom helt på plads, hverken fysisk eller psykisk. Jon Dahl fik scoret på straffespark og gik derefter ud med en fiberskade.

Jon Dahl Tomasson skyder straffespark, som efterfølgende pareres. Han scorer dog på riposten.
Jon Dahl Tomasson skyder straffespark, som efterfølgende pareres. Han scorer dog på riposten. Foto: Roberto Schmidt / Scanpix Denmark

Farvel til Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen, farvel til Danmark. Tid til forandring, nej, fornyelse. Med 18-årige Christian Eriksen i spidsen.

Det var helt klart den dårligste VM-slutrunde af de fire for et dansk landshold. Årsagerne var mange, men konstateringen var, at holdet generelt ikke var der, hverken før eller under.

Fransk fadæse

Det samme gjaldt det franske landshold - Les Bleus, de blå. Den farve, der er både kølig og beroligende, når farvers betydning analyseres. De kan være kølige, de franskmænd. Nogle kalder det arrogance. Men når de spiser, drikker drue, ja, bare lever, så kan de smitte med deres ro.

Jeg skal lige love at hilse fra den franske VM-lejr i det sydafrikanske, at sådan var det absolut ikke. Det var nærmest et galehus. Og på et tidspunkt også i børnehave-højde. De havde deres camp i samme område (nær Knysna) som danskerne. Frankrig var indledningsvis parret med Uruguay, Mexico og værtsnationen. Godt nok seedet fra pot 4 på grund af dårlige resultater og tilsvarende FIFA-rangering i 2009. Men Frankrig er Frankrig fodboldmæssigt.

Anelka og Domenech - omdrejningspunkter i den franske farce, der udspillede sig under VM i 2010.
Anelka og Domenech - omdrejningspunkter i den franske farce, der udspillede sig under VM i 2010. Foto: Franck Fife / Scanpix Denmark

Der var uro på de indre linjer inden VM. Og det blev i den grad forstærket undervejs. Profiler som Thierry Henry og Nicolas Anelka var så højt i hierarkiet, at de virkede nærmest urørlige. Men træner Raymond Domenech havde sin facon, både omkring spillestil og mandskabsbehandling. Det trak op til ikke bare én, men flere konfrontationer.

0-0 indledningsvis mod Uruguay fik den ulmende ild til at blusse op. Og røgen var giftig. I næste kamp mod Mexico blev Anelka taget ud i pausen, tydeligvis fordi han var kommet i klart skænderi med træneren. Anelka havde et cv med rutine (32 år), 69 landskampe, spillede i Chelsea og havde været forbi Arsenal, Real Madrid, Paris SG og Manchester City, og han kendte sit værd. Så han havde en mening om Domenechs taktik og sagde den højt. Ifølge fransk presse med ord, der var rigtig grimme, og det er de, når der bliver ført en reference til, at ens mor er en luder. Det fik Domenech, ifølge fransk presse, at vide.

Anelka kom ikke med ud til anden halvleg, og så eksploderede det hele til træning dagen efter i Knysna. Anelka blev omgående sendt hjem, anfører Patrick Evra kom i åbent skænderi med den fysiske træner, vi snakker om løst håndgemæng, og Evra trak hele holdet ud fra træningen, de satte sig i spillerbussen som en flok fornærmede skoledrenge og nægtede at træne videre. De nægtede endda at komme ud af bussen.

Franske spillere sidder inde i bussen i protest. De nægtede at komme ud.
Franske spillere sidder inde i bussen i protest. De nægtede at komme ud. Foto: Franck Fife / Scanpix Denmark

Det fik sportsdirektøren i det franske fodboldforbund til omgående at tage sin afsked, og han gjorde det foran hele verdenspressen med en forklaring og en sidste hilsen, der lød således:

- Jeg følges ikke med spillerne hjem, jeg går nu - direkte til Paris.

Og så gik han - bogstaveligt talt. Bare den forkerte vej. En lukket vej. Så inden mediefolkene var gået, kom han listende tilbage og forlod stedet - den anden vej. God tur hjem...

Evra blev også udelukket, den franske premierminister Sarkozy kom på banen og bad sin sportsminister om at tage affære. Frankrig satte punktum ved dette VM med 1-2 mod Sydafrika, og lige så meget ydmygelse som i 2002. En bizar oplevelse, ikke mindst dagen før den sidste kamp, da spillerbussen manglede alle fire dæk, lige før spillerne gjorde klar til at køre til træning. En hilsen fra rasende franske fans.

Jeg blev og dækkede resterende kampe for TV 2 sammen med Martin Laursen - og et af de absolutte højdepunkter, et af dem, der får hånden på hjertet, var, da en afkræftet Nelson Mandela til VM-finalen blev kørt rundt og hyldet, siddende på en golfvogn. Denne store mand, symbolet over dem alle på de sortes frihedskamp - luften var fyldt med sympati. Her sad VM's absolutte trumf.

Nelson Mandela fik lov til at sætte et flot punktum for det første og hidtil eneste VM afholdt i et afrikansk land.
Nelson Mandela fik lov til at sætte et flot punktum for det første og hidtil eneste VM afholdt i et afrikansk land. Foto: Thomas Coex / Scanpix Denmark