Perus store fodboldfremtid forsvandt efter tragisk flystyrt

16x9
Fodboldklubben Alianza Lima mindedes for to siden 29-årsdagen for flystyrtet, hvor flere spillere omkom. Højtideligheden kom i skyggen af en lignende skæbne for den brasilianske klub Chapecoense. Foto: ERNESTO BENAVIDES / Ritzau Scanpix

I 1987 styrtede et fly ned i Lima.

Det var et Fokker F-27. Flyet, som fodboldklubben Alianza Lima havde chartret fra det peruanske militær til at transportere de 16 fodboldspillere, træner, dommere og fans til junglebyen Pucallpa.

Alex Berrocal var allerede dengang koordinator for Alianza Lima, en af de vigtigste fodboldklubber i Andeslandet. Bussen, der skulle køre holdet i lufthavnen, dukkede aldrig op. I lufthavnen var piloten forsinket. I bussen på vej mod flyet sludrede Alex som vanligt med spillere og dommere.

Jeg fik kuldegysninger med det samme. Jeg vidste, noget var galt

Alex Berrocal, koordinator for klubben Alianza Lima

Hvorfor dukkede piloten ikke op? Der gik tolv minutter. Så pludselig fik den erfarne fodboldleder en indskydelse. “Jeg bliver,” sagde han til de andre og stod af bussen.

“Jeg kan ikke forklare det med ord. Selv ikke den dag i dag.” Alex tog fra lufthavnen ud til sin bror, som han tilbragte dagen sammen med. Først om aftenen tog han hjem.

Armando Lavau var én af lederne og investorerne i Club Alianza Lima. Den tirsdag for godt 30 år siden, d. 8. december 1987, sneg han sig væk fra familie-barbecuen for at høre resultaterne fra sit hold i radioen. Sådan som han trofast havde gjort, siden han var en lille dreng. Alianza Lima vandt 1-0 i Pucallpa og kom til at føre den nationale liga i Peru.

Alian/
Alian/ Foto: ERNESTO BENAVIDES / Ritzau Scanpix

Men ingen tænkte på det resultat sidenhen.

Styrtede i Stillehavet

Fire af de seksten spillere var på det peruanske landshold. Én af dem var José González Ganoza, som gik under navnet ”Caico” - målmand og anfører for Alianza Lima. Hans nevø Paolo var på det tidspunkt kun tre år gammel og skulle komme til at få stor betydning for peruansk fodbold.

Ved ottetiden tirsdag aften bankede det på døren hjemme hos Alex Berrocal. “Jeg fik kuldegysninger med det samme. Jeg vidste, noget var galt”. Der var besked fra lufthavnen. Flyet med fodboldholdet var forsvundet.

Piloten på det chartrede fly, viste det sig senere, havde ikke erfaring med at flyve i mørke. Klokken 20.05, kun få kilometer fra den internationale lufthavn i Callao ved hovedstaden Lima, styrtede maskinen i Stillehavet.

- Det var forfærdeligt. Jeg følte stor skyld. Hvorfor var jeg ikke også rejst? Måske, hvis jeg var rejst, var der ikke sket noget. Jeg tænkte alt muligt. Jeg gav mig selv skylden for ikke at have været sammen med spillerne. Det ændrede mit liv, dét der skete den dag, fortæller Alex Berrocal.

Næste dag klokken 5.30 ringede telefonen hjemme hos Armando Lavau. “Det er aldrig gode nyheder, når telefonen ringer på det tidspunkt”. Armando havde været tilknyttet Alianza i en årrække og kendte de fleste af spillerne, siden de var børn. Det var en af hans gode venner i røret.

“Hvad ved du om Alianzas fly? Det er forsvundet", sagde han. Vi gik straks i gang med eftersøgningen og tog ud til lufthavnen i Callao, men ingen vidste noget, husker Armando Lavau.

Helikoptere fyldte Limas evigt grå himmel. Nyheden om Alianzas tragedie spredte sig i hovedstaden. Folk var oprørte.

“Én sagde, at ofrene kom til et hospital. Vi tog derhen. Der kom flere og flere mennesker. Indtil personale fra flåden begyndte at skyde op i luften for at få orden på masserne. Ingen vidste noget. Så tog alle ud til stadion”, fortæller Armando Lavau.

Et helt fodboldhold forsvandt

Et helt fodboldhold døde den dag d. 8. december 1987. 43 personer mistede livet i alt. 16 fodboldspillere, 8 fans, 3 dommere, 1 træner plus andre tilknyttet holdet og flypersonale.

Alex Berrocal blev bedt om at identificere ligene, der dukkede op af bølgerne. “I det mindste kunne jeg hjælpe med noget. Men det var ikke lig for mig. Det var mennesker, som jeg havde kendt”.

Også Armando er tydeligt stadig berørt af at tale om tragedien, der overgik hans fodboldhold for mere end 30 år siden:

“Jeg lever det her dag for dag”, fortæller Armando Lavau.

Klubbens logo.
Klubbens logo. Foto: Alianza Lima

Og Alex og Armando er ikke de eneste. Juan Manuel Gavilan er peruansk sportsjournalist, og for ham, som for alle andre fodboldfans i Peru, står tragedien med Alianza som en milepæl i peruansk fodbold:

“Det var utroligt. Et hold, du havde set uge efter uge, forsvandt pludselig fra den ene dag til den anden. Det er et virkelig følsomt tema i Peru,” fortæller Juan Manuel Gavilan.

“Det betød et abrupt afbræk i en hel generation af fodboldspillere. Alianza Lima er og var ét af Perus vigtigste fodboldbold, og ulykken betød, at klubben næsten forsvandt. Det er virkelig svært og et kæmpe arbejde at genopbygge et fodboldhold efter sådan en tragedie,” fortæller Juan Manuel Gavilan.

Spillede videre, mens lig dukkede op

Og Alianza Lima var tæt på at forsvinde. Men det lykkedes for holdet at spille videre med hjælp fra klubben Colo Colo fra Chile, som lånte spillere til Alianza, og fordi pensionerede fodboldspillere kom tilbage til holdet.

Ellers var der kun 5-6 spillere tilbage hos Alianza, spillere som for eksempel havde været skadede på tidspunktet for kampen i Pucallpa. Allerede i december blev der igen spillet i de blå og hvide trøjer på Alianzas stadion i Lima. Selv inden alle spillerne var blevet fundet efter ulykken. Ligene blev ved med at dukke op. Men Alianza spillede videre.

“Vi har det alle sammen meget klart i hukommelsen. Den lidelse er en del af vores kollektive hukommelse. Måske er det med til at betyde, at vi altid kæmper til det sidste,” siger sportsjournalisten Juan Manuel Gavilan.

Den sidste bold, der var blevet spillet med ved kampen i Pucallpa, blev reddet op af havet og dramatisk vist for fansene ved en senere venskabskamp. Klubben Alianza Lima har stadig den bold.

Den 8. december 1987 fik Alex Berrocal et ildebefindende, en fornemmelse, der reddede hans liv, ved at han ikke gik ombord på det fly. Nu arrangerer han sammen med de andre få overlevende hvert år den 8. december mindedag for ulykken på Alianza Limas stadion.

“Det er det mindste, jeg kan gøre. De her drenge fortjener den respekt og anerkendelse,” siger Alex Berrocal.

Og mange mennesker tilknyttet Alianza Lima husker stadig flyulykken klart.

“Det er en dyb sorg for os. Stadigvæk. Det var ikke kun gode fodboldspillere, der døde den dag, men gode mennesker. Det påvirkede os enormt meget,” fortæller Armando Lavau. 

Frustreret peruansk drøm om VM

“Det er jo ikke til at vide, om Peru ville være kommet til VM tidligere, hvis ikke ulykken var sket. Men det betød i hvert fald, at 16 unge, dygtige fodboldspillere, deriblandt fire landsholdsspillere, mistede livet,” siger sportsjournalist Juan Manuel Gavilan.

Armando Lavau var med det peruanske landshold til VM i Spanien (1982) og Argentina (1978). Derefter var VM en frustreret peruansk drøm.

”Dét, der forsvandt den dag i tragedien, var en stor fremtid for peruansk fodbold. Det var den dag, peruansk fodbold gik på røven,” siger Armando Lavau.

Cuando se jodio el futbol peruana, som man siger på spansk.

Peru til VM efter 36 år

Og nu er det peruanske landshold så tilbage ved VM efter 36 år ude og med en voldsom tragedie i bagagen.

”Det peruanske folk holder vejret nu. Det er en drøm, vi har haft i 36 år. På grund af et mål, et straffespark osv. er vi ikke kommet med før. Unge peruanere har aldrig oplevet Peru til et fodbold-VM. Og vi er mange, der tænker, at vi måske ikke kommer til at leve til at opleve Peru til et andet VM,” siger den inkarnerede peruanske fodbold-entusiast Armando Lavau ærligt.

Og flyulykken trækker tråde op til nutidens VM.

Perus stjernespiller, Paolo Guerrero, har været flyskræk, siden hans onkel, “Caico”, døde den dag ved Alianza-tragedien, da Paolo var tre år gammel.

Og nu i 2018, når Danmark og Peru mødes på banen, er det dagen, hvor peruansk fodbold endelig er klar til kamp igen efter alle tårerne og tragedien med Alianza Lima.