Højbjerg udvist for skuespil mod Schmeichel og Leicester

16x9
Pierre-Emile Hjbjerg fik ikke lov til at spille kampen mod Kasper Schmeichel til ende. Foto: Peter Cziborra / Ritzau Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg fik to gule kort og røg dermed ud, da Kasper Schmeichel og Leicester var på besøg.

fter to kampe på bænken fik Pierre-Emile Højbjerg chancen for start, da Southampton i tredje runde i Premier League tog imod Leicester og Kasper Schmeichel.

Højbjergs optræden sluttede dog efter 77 minutter, da han fik sit andet gule kort i kampen og dermed røg ud.

Det første gule kort fik han af kampens dommer, Jonathan Moss, efter 26 minutter for et frispark, og det dyrebare andet kom som følge af film i Leicester-feltet.

På det tidspunkt var stillingen 1-1.

I to minutters overtid skød Harry Maguire fra distancen sejren i hænderne på Leicester med sit mål til 2-1.

Jannik Vestergaard, der fik i øvrigt fuld spilletid i midterforsvaret hos Southampton, så ud til at rette det afgørende skud en smule af.

Sejren er Leicesters anden i sæsonen, mens Southampton endnu ikke har vundet.

Lössl fik spilletid

Det har heller ikke danskerklubben Huddersfield efter 0-0 hjemme mod Cardiff.

Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing startede inde for Huddersfield, før målmand Jonas Lössl blev skiftet ind efter 13 minutter som afløser for Ben Hamer. Hamer udgik efter en kollision med en modstander.

For Cardiff fik Kenneth Zohore de første 59 minutter.

Fire minutter senere fik hjemmeholdets Jonathan Hogg rødt kort.

Også kampen mellem Bournemouth og Everton blev afsluttet i et rødt skær.

Først ud røg Richarlison, som var delt Premier League-topscorer med tre mål i to kampe, da han stak hovedet frem mod en modstander i en "skallebevægelse". 

Alligevel kom gæsterne foran, før også Bournemouth blev reduceret til ti mand, og Michael Keane gjorde det til 2-0 til Everton.

Alligevel nåede Bournemouth op på 2-2 og er fortsat ubesejret.