Fodboldstjerner fænglset for overfald med stol og knytnæveslag

16x9
Alexander Kokorin (tv.) og Pavel Mamayev (th.) kommer ikke til at repræsenter det russiske landshold igen, melder det russiske fodboldforbund. Foto: Reuters / Ritzau Scanpix

De to russiske fodboldstjerner Aleksander Kokorin og Pavel Mamajev erkender, at de har overfaldet tilfældige personer i Moskva.

De to russiske fodboldstjerner Aleksandr Kokorin og Pavel Mamajev er varetægtsfængslet i 48 timer, efter at de mandag gik amok på tilfældige personer ved en café i Moskva. Her brugte de både en stol og knytnæveslag i forbindelse med deres overfald.

De to fodboldspillere erkender, at de har angrebet en højtstående statsmand og en chauffør til en kvindelig TV-vært, skriver telegrambureauet Mash.

Optagelser fra caféen viser, hvordan de først overfalder en russisk statsmand, der sidder i et hjørne. Her bliver der udvekslet ord, inden en af fodboldspillerne iført en hættetrøje tager en stol og angriber statsmanden. Efterfølgende er de så gået ud på gaden foran caféen, hvor chaufføren til TV-værten er blevet tildelt slag.

Ville fjerne beviser

Ifølge den russiske avis Gazeta har de to fodboldstjerner desuden forsøgt at købe optagelserne for at fjerne beviserne.

- Vi kigger nærmere på de oplysninger, siger Jurij Titov fra Moskvas politi til avisen.

Statsmanden er asiatisk af udseende, og han skulle også være blevet udsat for racistiske kommentarer. Hans helbredstilstand meldes ikke til at være god, mens chaufføren har fået hovedskader, en brækket næse og adskillige blå mærker.

Flere store russiske idrætsudøvere har været ude at fordømme de to fodboldspilleres overfald, mens det russiske fodboldforbund har udtalt, at de to spillere ikke har en fremtid på landsholdet.