Napoli rykker nærmere på Juventus med sent sejrsmål

16x9
Milik blev helten for Napoli onsdag aften. Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

Arkadiusz Milik flugtede Napoli til en sen sejr i udekampen mod Atalanta i Serie A.

Længe så det ud til, at Juventus' forspring i toppen af Serie A skulle blive endnu større, men på et sent mål lykkedes det for Napoli at vinde med 2-1 på udebane mod Atalanta.

Dermed har Napoli 32 point på andenpladsen efter 14 runder i Serie A, men Juventus styrer fortsat mod endnu et mesterskab med sine 40 point. 

Indskifteren Arkadiusz Milik blev Napoli-helt, da han fem minutter før tid scorede til 2-1. 

Efter Mario Ruis' forarbejde løftede Milik bolden op til sig selv og flugtede den i mål. 

Allerede efter et minut var Napoli kommet foran, da Fabian Ruiz scorede nemt efter en hurtig kontra, men det skulle alligevel ikke blive så nemt at tage de tre point. 

Ti minutter efter pausen bragte den tidligere Napoli-angriber balance med et mål fra klos hold, men Atalanta måtte alligevel gå fra banen uden point og ligger nummer 12 med 18 point.