Træneren stopper øjeblikkeligt i danskerklub i Premier League

16x9
David Wagner er færdig som træner for Jonas Lössl (billedet), Mathias 'Zanka' Jørgensen og Philip Billing Foto: Andrew Yates / Scanpix Denmark

David Wagner er færdig som manager i Huddersfield, der ligger på sidstepladsen i Premier League.

Tyske David Wagner er færdig som manager i Huddersfield i Premier League. Det meddelte danskerklubben mandag på sin hjemmeside.

Huddersfield, der har Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Phillip Billing i truppen, ligger sidst i ligaen med 11 point efter 22 runder.

Cardiff over nedrykningsstregen har 19 point.

- Jeg havde ingen intentioner om at fyre David i denne sæson. Han kom til os og gjorde det klart, at han har brug for en pause fra kompromisløsheden som fodbold, siger Huddersfield formand, Dean Hoyle, til klubbens hjemmeside.

- Vi diskuterede skifte ud med det samme, men han slog også fast, at han ville gøre sig bedste resten af sæsonen, hvis vi foretrak det. Vi følte alle, at det var bedst, hvis han blev sæsonen ud, men vi har holdt diskussionerne åbne, og nu mener vi alle, det er bedst at lade vore veje skille.

Huddersfield har aktuelt udpeget 36-årige Mark Hudson til at stå i spidsen for holdet, der i den kommende weekend møder Manchester City. Mark Hudson er tidligere spiller og er tilknyttet trænerstaben i klubben. 

David Wagner kom til Huddersfield for tre og et halv år siden og førte klubben op i Premier League. Inden da var han træner for Borussia Dortmunds andethold.