Hvor er vi forkælede som fodboldelskere

16x9
Sadio Mané er trådt op på fodboldens øverste plateau. Foto: Guenter Schiffmann / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR

Hvor er vi forkælede som fodboldelskere. Vi har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo på samme tid. Og nu også Sadio Mané, den lille senegalske troldmand fra Liverpool. 

Der funkler særlige spillere på den internationale TV-himmel med jævne mellemrum. Men at de er her samtidig er faktisk sjældent. Og de tre nævnte har ihvertfald kaldt på særlig opmærksomhed, fordi de leverer noget, som få - eller ingen - andre.

Vi har i et årti haft parallelen Messi og Ronaldo. Skiftevis som europæisk topscorer eller “årets bedste” - skiftevis med appeal på grund af særlige fodboldevner og forskellig attitude. Er du til Messi eller Ronaldo har mere været med personligt afsæt end klubmæssigt tilhørsforhold.

Og så er Sadio Mané trådt ind på denne stjernehimmel. Markant markeret med et drømmemål (lavede to) mod Bayern München tilsat alle hans og spillets finesser. På kort tid har han løftet sig selv og Liverpool i Premier League og nu for alvor i Champions League. Og han har begejstret os boldglade.

- Mané skal ikke længere bevise noget. Han kan levere. Han er verdensklasse, sagde manager Jürgen Klopp før Liverpool og Mané sendte Bayern München ud af Champions League. 

Men der er mere gyldent støv i luften over europæisk fodbold. Sterling, Aguero og Sané i Manchester City. Igen er det spillere, der kan noget særligt. Noget seværdigt. I en tid, hvor der arbejdes på kollektivets præmisser. Her har vi enerne.

Liverpool sendte sig selv ind som en del af inventaret i fodboldens elite med triumfen i München. Og en hel TV-verden lod sig smitte af Klopps tandsæt, da han smilende forlod det stadion, hvor hans trænerkarrieres mest ubarmhjertige slag er slået, da han var træner for Borussia Dortmund. Han er Liverpool, Liverpool er Klopp. Det ægte match. De elsker ham på og omkring Anfield. Spillerne, ledelsen, tilhængerne - han får aldrig lov at gå alene.

Klopp får formentlig aldrig lov at gå, hvis det står til dem, der bestemmer (ovenstående). Aldrig er måske at tage munden fuld, men så ikke foreløbig, ihvertfald. Selvom legendariske Franz Beckenbauer frejdigt i tysk TV onsdag aften, nærmest nat, sagde:

- Den eneste der kan rette op på Bayern München lige nu er…Klopp.

Fire engelske klubber tilbage i Champions League. Det er ikke sket siden 2009. Dengang var det Liverpool, Manchester United, Chelsea og Arsenal. Nu har engelsk fodbold skiftet de to sidstnævnte ud med Manchester City og Tottenham. Magtbalancen er tippet over til den fodbold- og pengestærke Premier League. Tyskerne er helt ude, Italien har Juventus (og Ronaldo) tilbage, FC Barcelona er eneste spanske hold blandt de otte sidste - også usædvanligt. Og så er der Ajax Amsterdam og FC Porto.

Stærke økonomier som Real Madrid, Bayern München og Paris Saint-Germain er visket ud - og det betyder markante ændringer i diverse ansættelsesforhold. Real har taget første skridt - ny træner. Bayern ventes at gøre det samme, stærkt tilskønnet af de gamle koryfæer, der som oftest har knivene ude af ærmet, og i Paris er træneren godt nok fredet, men her, som i de andre klubber, kommer der spillerfyringer og nye indkøb.

Men uanset hvem der gør hvad, og hvem vi holder med, så lad os glæde os over, at den europæiske fodbold har tre-fire særlige spillere, blandt mange, der er exceptionelt seværdige og kan betegnes som i deres helt egen klasse. Vi vidste det med Messi og Ronaldo, to dedikeret til de store kampe - nu også med Mané. Den slags må de aldrig tage fra os.

Mané smed sig på knæene, da han havde bragt Liverpool foran i München.
Mané smed sig på knæene, da han havde bragt Liverpool foran i München. Foto: Guenter Schiffmann / Ritzau Scanpix