Her er tallene, Barcelona vil græmme sig over

16x9
FC Barcelona satte en 3-0-føring over styr i Champions League-semifinalen mod Liverpool. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix

FC Barcelona blev for andet år i træk slået ud af Champions League efter en solid sejr på hjemmebane.

4-0 og Champions League-farvel til FC Barcelona.

Liverpools sejrscifre i den anden semifinale er modbydelig læsning for alle, der holder med Barcelona. Men det er langt fra de eneste tal, der må få Barcelona-folk til at græmme sig dagen derpå.

  • Barcelona er det 1. hold, der sætter en 3-måls føring over styr i semifinalerne i Champions League.
  • Det er nu sket 2 år i træk, at Barcelona bliver slået ud af Champions League efter at have vundet den første knockoutkamp med 3 mål. Sidste år skete det mod Roma (4-1, 0-3) i kvartfinalen.
  • Barcelona er det 1. hold i turnerings historie, der sætter en 3-måls føring over styr 2 gange i knockout-kampene.
  • 1 mål havde sendt FC Barcelona i finalen.
  • Liverpools målmand Alisson havde 5 redninger i returkampen. Det gør ham til den målmand, der har reddet flest bolde mod Barcelona i denne sæsons knockoutkampe.
  • Messi har scoret 0 mål på udebane fra 1/8-finalerne og frem siden 2013.
  • Luis Suarez har ikke scoret i 18 Champions League-udekampe i træk.
  • Georginio Wijnaldum scorede 2 mål. Det er han den 1. indskifter, der har gjort mod Barcelona i Champions League.
  • Det er 5. gang, Barcelona taber med 4-0 i Champions League.
  • 65 % af 118.000 stemmer kårer tirsdagens kamp som den mest episke i denne Champions League-sæson. Afstemningen af lavet på Champions Leagues Twitterprofil.
  • Barcelona glider ned som nummer 6 på listen over flest finaler i Champions League. Holdet har været i finalen 8 gange. Barcelona overhales Liverpool, der nu har spillet sig i finalen 9 gange.

I Champions League-finalen skal Liverpool møde enten Ajax eller Tottenham. De spiller returkamp onsdag aften – Ajax vandt 1-0 på udebane i det første opgør.

Statistiske kilder: Squawka, OptaJoe og Gracenote.