Dansk landsholdsspiller har skrevet under med italiensk storklub

16x9
Frederikke Thøgersen skifter klub i Italien. Foto: Tobias Schwarz / Scanpix Denmark

Frederikke Thøgersen har skrevet under på en toårig kontrakt med Fiorentina.

Den danske landsholdsspiller Frederikke Thøgersen kan godt begynde at lære italiensk.

Få dage efter, at hun vandt den danske pokalturneringen med Fortuna Hjørring, skifter hun nemlig til Fiorentina i Italien. Det siger hun til DR Sporten.

- Den italienske liga er rigtig spændende, og der er flere store klubber på herresiden, der satser, siger den 23-årige landsholdsspiller til tv-stationen.

Efter seks år i Fortuna har danskeren skrevet en toårig kontrakt.

- Jeg er glad for at komme til Fiorentna. Med en pokal i bagagen siger jeg farvel til Fortuna efter seks gode år og rykker til Italien. Tak til alle, der har været en del af min tid i klubben, skriver hun på Instagram.

Thøgersens kommende klub sluttede på en andenplads i den bedste italienske række, som blev vundet af Juventus.

Hun har dog lige en landsholdskamp mod England 25. maj, inden hun rejser sydpå.