Bendtner, for helvede

16x9
Nicklas Bendtner kom til Rosenborg i 2017. Foto: Terje Pedersen / Ritzau Scanpix

Klumme.

Hvorfor er det ikke fodbold, der for alvor er dine overskrifter?

Du havde alle muligheder. Du kunne det dér med at score. Mål og tilhængere.

Du havde noget, som lå tæt op ad Elkjær. Det drengede, det skæve smil, det umiddelbare. Han trak også ned i bukserne - godt nok på modstanderne. Du gjorde det på dig selv. Elkjær gjorde det for at komme videre - på banen.

Du havde hele pakken, stort set. Det var ikke sikkert, at hele pakken var nødvendig. Men på en eller anden måde synes jeg, at du for ofte har pakket forkert ud. For der har fra begyndelsen ligget så meget talent - så meget, der var mere værd end det, Post Nord fik lov at levere.

Du kunne det meste. Holde i bolden, holde i modstanderen, time løb og position, løfte hovedet højere end ham den anden, være der, når næsten ingen andre var der, sætte punktum.

Du kunne være spektakulær - ikke i Elkjær-størrelse, men tæt på. Når du var bedst. Når du var oplagt.

Og du havde noget andet - og for andre vigtigere - en selfie-attitude, der blev et naturligt “ansigt”? Noget, som skal til for at blive en god forward. I de rigtige doser.

Jeg blander mig ikke i det private, men når du selv har delt ud af det i palettens mange nuancer, så bliver ens nysgerrighed en del af det. Og det har fyldt mere end dit håndværk i for mange år. Du kunne have været en fast del af fodbold-Danmark. Længere end tilfældet har været.

Der er en grund til, at nogle veje er ensrettede. Og der er nogle med bump på midten. Flere bump endda. Det kan betyde skrammer på undervognen, hvis der ikke bliver kørt med lempe. Ikke ment at alle skal køre ens. Men rigtigt i forhold til hastigheden og omgivelserne.

Du stak ud. Det skal du have tak for. Det har givet fodbolden - og dig - et ansigt. På den måde blev du et æseløre i den almene fodboldbog. Men der kunne - og burde - have været mange flere af den slags sider. Fortalt fra plænen.

Jeg har fulgt dig fra starten. Skrevet og talt om dig. Mødt dig i samtaler. Mødt dig i bylivet. Og altid syntes, du var en fin fyr. Du har begejstret mange. Men du har også skuffet mange. Vel nok også dig selv. Måske fordi du traf nogle forkerte valg. Det kan godt være, der har været årsager til det. Men når vi så var mange, der troede på, at nu var den der, så var den der ikke alligevel. Og så tror jeg nok, der blev trukket i øv-hornet.

Enerne er så få i den fodboldverden, der begejstrer, men ofte dypper den brede pensel i spanden med grå farve. Det bliver så ens, for væggen får de samme strøg. Du har givet farve, når du var bedst. Overskrifter. Helst de rigtige. Og placeret dig på hylden, hvor sportens personligheder holder til. I nyere tid Wozniacki, Mikkel Hansen, Mikkel Kessler, Kevin Magnussen, Christian Eriksen. Du kunne have haft fast plads der. For tid og evighed.

Vi husker selvfølgelig de mange mål. Men vi husker også alt det andet. Og tatoveringerne er svære at få fjernet. Uanset rygnumrene på dine trøjer i de forskellige klubber havde mange håbet på den rigtige 9'er. I flere end 81 landskampe. Herregud, du er ikke mere end 31 år.

Nu bliver der sat et punktum. Det kan vi vel godt blive enige om. For dem, der elsker den slags, får aldrig mere den “rigtige” Bendtner. Eller er det den “rigtige” Bendtner, vi hele tiden har haft?