18 minutter ændrede alt: Fra himmel til helvede i 1. Division

16x9
Lyngby BK var en af lørdagens store vindere, da de sikrede sig playoffkampe til Superligaen. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Der var dramatik til det sidste, da 1. division i går blev afgjort. Du kan genopleve de sidste 18 spilminutter her, som ændrede både op- og nedrykker.

Intet er afgjort, før dommeren fløjter kampen af.

Sådan lyder en gammel traver, men ikke desto mindre var 1. divisions sidste spillerunde lørdag et bevis på, at det er fuldstændig sandt.

I de sidste 18 minutter blev der vendt op og ned på alle kampene: Lyngby BK rykkede fra sjette- til tredjepladsen, der blev fundet en ny nedrykker og meget mere.

TV 2 SPORT har gennemgået den hektiske afslutning på kampene minut for minut, så du herunder kan genopleve, hvordan holdene rykkede fra 'himmel til helvede' eller fra 'helvede til himmel' på få minutter.

18 minutter ændrede alt i årets 1. division
75'
75 minutter
Store overraskelser indtil videre
Næstved BK ser lige nu ud til at skulle spille om oprykning til Superligaen. Morten Pedersen / Ritzau Scanpix
Silkeborg IF er foran 1-0 mod Nykøbing FC. Med en sejr er de sikre på den direkte oprykning.
 
Men de er presset af Viborg FF, som fører 3-0 imod Fremad Amager – for hvis silkeborggenserne smider point, er det i stedet Viborg FF, der snupper den direkte oprykning.
 
Kampen om tredjepladsen og dermed den sidste playoffplads er også intens. Lige nu fører Næstved BK 1-0 over FC Thisted og indtager tredjepladsen.
 
Lyngby BK er bagud 1-0 til FC Helsingør, og det betyder, at tredjepladsen lige nu er langt væk. Endnu længere væk er den for Fremad Amager, der er bagud 3-0.
 
I bunden af tabellen skal FC Helsingør vinde og Hvidovre tabe, hvis FC Helsingør skal overleve i 1. division - og sådan ser det ud til at ende lige nu. Hvidovre er nemlig bagud 2-1 til FC Fredericia, mens FC Helsingør overraskende fører 1-0.
 
Stillingen i toppen:
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Næstved BK – 52 point (playoffkampe)
4. Fremad Amager – 50 point
5. FC Fredericia – 49 point
6. Lyngby BK – 49 point
 
Stillingen i bunden:
10. FC Helsingør – 34 point
11. Hvidovre – 34 point (nedrykning til 2. division)
12. Thisted FC – 29 point (nedrykning til 2. division)
79'
79 minutter
Lyngby BK giver comeback midt i måljagt
Lyngby skal på måljagt, hvis de stadig skal gøre sig forhåbninger om tredjepladsen og playoffkampe. Holdet skifter forsvarsspilleren Nicolai Geertsen ind, der gør comeback efter at have været ude med en brækket ankel.
 
Det er en beslutning, der om få minutter viser sig at blive guld værd.
 
Stillingen i toppen:
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Næstved BK – 52 point (playoffkampe)
4. Fremad Amager – 50 point
5. FC Fredericia – 49 point
6. Lyngby BK – 49 point
80'
80 minutter
Silkeborg IF sikrer sig oprykning
Ronni Schwartz scorede begge mål imod Nykøbing FC. Bo Amstrup / Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Så er der mål i Silkeborg! Ronnie Schwartz får bolden inde i feltet og sparker den ind via den fjerneste stolpe. Med ti minutter tilbage lugter der af Superliga i Silkeborg, som med en sejr er sikker på den direkte oprykning.
 
Stillingen i toppen:
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Næstved BK – 52 point (playoffkampe)
4. Fremad Amager – 50 point
5. FC Fredericia – 49 point
6. Lyngby BK – 49 point
83'
83 minutter
Lyngby sparker nyt liv i kampen om playoffpladser
Nicolai Geertsen scorer efter bare fire minutter på banen og udligner altså til 1-1 imod FC Helsingør. Hvis de scorer et mål mere, eller hvis Thisted FC udligner imod Næstved BK, er det pludselig Lyngby BK, der ender på tredjepladsen.
 
Det kan også blive en skæbnesvanger scoring for FC Helsingør, der skal bruge en sejr, hvis de skal gøre sig forhåbninger om endnu en sæson i 1.division.
 
Stillingen i toppen:
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Næstved BK – 52 point (playoffkampe)
4. Lyngby BK (målscore +3) – 50 point
5. Fremad Amager (målscore -2) – 50 point
6. FC Fredericia – 49 point
 
Stillingen i bunden:
10. Hvidovre – 34 point
11. FC Helsingør – 32 point (nedrykning til 2. division)
12. Thisted FC – 29 point (nedrykning til 2. division)
89'
89 minutter
Hvidovre-comeback sikrer overlevelse
Hvidovres Stefan Nygaard udligner til 2-2 imod FC Fredericia, og det ene point, de lige nu ser ud til at tage, vil sikre dem overlevelse og sende FC Helsingør i landets tredjebedste række.  
 
Stillingen i bunden:
10. Hvidovre – 35 point
11. FC Helsingør – 32 point (nedrykning til 2. division)
12. Thisted FC – 29 point (nedrykning til 2. division)
90'
90 minutter
Lyngby scorer altafgørende mål
Nicolai Geertsen er igen på pletten for Lyngby BK, der kommer foran 2-1 imod FC Helsingør. Derfor rykker de lige nu op på tredjepladsen. 
 
De har nemlig samme pointantal og målscore som Næstved BK, og derfor skal det lige nu afgøres på antal scorede mål i sæsonen. Her har Lyngby BK fået netmaskerne til at blafre syv gange mere end konkurrenterne fra Næstved BK. Det betyder altså, at Lyngby BK tager playoffkampene mod Vendsyssel, medmindre Næstved BK scorer i overtiden.
 
-  Jeg har bare ventet på at kunne komme i kamp igen efter det her helvede med min ankel. Så at være med og at kunne gøre en forskel i dag betyder alt. Det er en stor dag i dag, siger Nicolai Geertsen til Lyngby BKs hjemmeside.
 
Stillingen i toppen:
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Lyngby BK – 52 point (målscore +4, 51 mål i sæsonen), (playoffkampe)
3. Næstved BK – 52 point (målscore + 4, 43 mål i sæsonen)
5. Fremad Amager (målscore -2) – 50 point
6. FC Fredericia – 49 point
 
Stillingen i bunden:
10. Hvidovre – 35 point
11. FC Helsingør – 32 point (nedrykning til 2. division)
12. Thisted FC – 29 point (nedrykning til 2. division)
93'
93 minutter
Thisted FC smadrer Næstved BKs oprykningsdrømme
Næstved BK skal score nu, hvis de skal tage den sidste playoffplads. Men tre minutter inde i overtiden udligner FC Thisteds Lukas Enevoldsen til 1-1, og dermed er alt håb ude for Næstved BK, der ender på fjerdepladsen.
 
Til gengæld kan Lyngby-spillerne juble over, at de er klar til at spille playoffkampe imod Vendsyssel, ligesom Viborg FF skal spille imod Hobro IK.
 
FC Helsingør må sammen Thisted FC vinke farvel til 1. division i denne omgang.
 
Stillingen efter sidste spillerunde:
 
1. Silkeborg IF – 61 point (direkte oprykning)
2. Viborg FF – 60 point (playoffkampe)
3. Lyngby BK – 52 point (playoffkampe)
4. Næstved BK – 50 point
5. Fremad Amager – 50 point
6. FC Fredericia – 47 point
7. HB Køge – 45 point
8. Nykøbing FC – 45 point
9. FC Roskilde – 35 point
10. Hvidovre – 35 point
11. FC Helsingør – 31 point (nedrykning til 2. division)
12. Thisted FC – 30 point (nedrykning til 2. division)