FCN fik drømmestart på sæsonen

16x9
Allan Olsen Foto:

FC Nordsjælland slog mesterklub-ben FC København 1_0 i Farum

FC Nordsjælland sikrede sig onsdag holdets første sejr nogensinde over FC København SAS Ligaen, da holdet hjemme vandt 1-0 i premierekampens sidste minut.

FC København åbnede årets felttog mod guldmedaljer på Farum Park i et højt tempo, og FCN fulgte med.

Efter 14 minutter gik Søren Christensen igennem i venstre side, lagde bolden tilrette for Thomas Kristensen og afslutningen tvang FCK-keeper Jesper Christiansen ud i fuld længde.

FC København var dog farlige når de kom over kanterne, og nyindkøbte Morten Nordstrand havde en god mulighed efter 22 minutter, men hans aflevering på tværs af feltet fandt ingen holdkammerat.

Ni minutter senere var Ailton Almeida tæt på at betale lidt tilbage for de 22 millioner han har kostet københavnerne, da han tæmmede en bold på brystet og flugtede bolden nært over mål.

Minuttet efter kom københavnerne endnu tættere på, da Michael Silberbauer med høj kraft sendte et hovedstød op under overliggeren, men FCNs keeper, Kim Christensen, fik på flotteste vis reddet på overliggeren.

Herefter bølgede et par farlige angreb ned mod nordsjællændernes mål, men de undertippede værter fik igen styr over spillet og holdene gik fortjent til pausen med stillingen 0-0.

I anden halvleg var først Jesper Grønkjær og Ailton tæt på at slippe igennem i dybden, men FC Nordsjællands bageste forsvar nåede tilbage i sidste sekund begge gange.

FCK øgede gradvist presset, men Nordsjælland var samtidig farlige på kontrastød. Således var Martin Bernburg tæt på et åbningsmål efter 65 minutter efter at være blevet spillet flot fri af Bo Storm.

To minutter senere fik svenske Marcus Pode kampens hidtil største mulighed, da FCKs offsidefælde kiksede og han fik tid til at udplacere Christiansen. Pode overplacerede til gengæld sit spark og sendte bolden for højt.

Herefter lignede det længe uafgjort, men i en helt vanvittig afslutning scorede debutant Issey Farran to minutter ind i overtiden på hovedstød, mens Jesper Christiansen minuttet efter gik med i feltet og sendte bolden på overliggeren.

Tættere kom FC København dog ikke, og sidste sæsons guldvindere måtte se et indledende nederlag i øjnene.