Formel 1-holds nye bil vækker opsigt: - Den er hæslig

16x9
Sergio Perez og Esteban Ocon kan godt forberede sig på et nyt look på deres bil. Foto: OLI SCARFF / Scanpix Denmark

Sahara Force India har netop afsløret farven på deres nye racerbiler. En farve man ved første øjekast ikke forbinder med høj fart og motorsport.

Lyserød er næppe en farve, der sender tankerne mod racerløb, fart og duften af brændt gummi. Men nu kommer der nye boller på suppen, for i 2017-sæsonen bliver lyserød en fast del af Formel 1-feltet.

For Formel 1-teamet Sahara Force Indias har netop præcenteret deres Formel 1-racere for den kommende sæson – og en klar babylyserød farve springer i øjnene.

- Hold da op, den havde jeg slet ikke set komme. Et anderledes og på sin vis modigt valg af Force India, der i hvert fald er sikker på at få noget omtale med denne farve. På godt og ondt, siger TV 2 SPORT’s motorsportsjournalist Jacob Hammerholt.

Ny sponsor er skyld i farven

Den overraskende farveændring sker på baggrund af en ny stor sponsoraftale, som Formel 1-teamet har indgået med BWT, der er en virksomhed indenfor vandteknologi. Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for de nye racerbilers udseende.

- Jeg synes slet ikke, at den farve klæder en Formel 1-racer. Smag er selvfølgelig meget subjektivt, men i mine øjne er den bil altså hæslig. Jeg tør ikke tænke på, hvordan kørerdragterne kommer til at se ud, men mon ikke Nico Hülkenberg er glad for, at han smuttede fra Force India over til Renault inden denne sæson, lyder det fra Jacob Hammerholt.

Og det er ikke kun racerbilernes nye ydre, der vil forandres, for hjelmene på teamets racerkørere Sergio Peres og Esteban Ocon vil også ændre farve. Hjelmene kommer nemlig til at matche med bilerne. Og den 20-årige Esteban Ocon glæder sig til at køre i de nye farvenuancer.

Ekstra opmærksomhed

I motorsportsverden er den nye racer-farve heller ikke gået ubemærket hen. Flere af konkurrenterne har noteret den markante farveændring, og det har fået flere til tasterne for at give lidt røg.

Kevin Magnussens tidligere arbejdsgiver fra Renault glæder sig til at se, hvordan køredragten kommer til at se ud.

Også konkurrenterne fra Mercedes er i det sjovt hjørne. De har postet et billede, der henviser til den amerikanske ungdomsfilm 'Mean Girls'.

Selvom man skulle tro det, så er Sahara Force Indias lyserøde racerbiler ikke de første af slagsen i Formel 1-feltet. Blandt andre har Mercedes, Audi og Porsche tidligere luftet den lyserøde farve på racerbanen.

Sahara Force Indias lyserøde Formel 1-racere vil få debut i sæsonåbningen ved det australske grandprix i Melbourne.