Formel 1-stjerne med hård kritik: Magnussen er en idiot

16x9
Kevin Magnussen sluttede på 12.-pladsen i Malaysias grandprix. Foto: Scanpix Denmark

Under søndagens Formel 1-grandprix i Malaysia kæmpede Magnussen flere dramatiske kampe, og bølgerne gik til tider højt over team-radioen.

Med en 12.-plads blev det ikke til point for Kevin Magnussen i søndagens grandprix, selvom danskeren formåede at kravle fra 17.- til 8.-pladsen i løbet af de første runder i Malaysia.

Sikke en fucking idiot

Kevin Magnussen under grandprixet

Undervejs på de 56 omgange gik flere kørere hårdt til hinanden, heriblandt Magnussen, der lidt over halvvejs i løbet kæmpede en hård kamp mod McLarens Fernando Alonso.

De to stødte ind i hinanden flere gange på 33. omgang, og de to kamphaner var langt fra tilfredse med hinanden.

- Sikke en idiot. Hülkenberg havde ret, lød det fra den spanske McLaren-kører over radioen, med klar henvisning til Renualts Nico Hülkenbergs kommentar tidligere på sæsonen, hvor han kaldte Magnussen for den mest usportslige kører i Formel 1.

Danskeren var dog også svært utilfreds med Alonso som følge af episoderne, der ikke kastede straffe af til hverken Magnussen eller Alonso. 

- Hvad fanden laver han?, kom det fra Magnussen over radioen kort efter. 

Den danske Haas-kører skulle bare nogle omgange længere hen i løbet, før han igen blev indvolveret i et sammenstød. 

Hvis ikke du brokker dig, ryger du bagud i bedømmelsen fra dommerne, og så risikerer du en straf

Kevin Magnussen efter grandprixet

Jolyon Palmer agerede lidt for overambistiøst i et sving efter danskerens meningen, da Renault-køreren skar ind over danskeren, så de to biler ramte hinanden.

- Sikke en fucking idiot, råbte Magnussen over radioen.

Magnussen: - Det er bare ræs

Efter løbet gjorde Magnussen status over løbet, hvor han hurtigt tog otte placeringer i begyndelsen af løbet. Det var dog ikke nok til point, og det var heller ikke nok til at overtrumfe det helt store samtaleemne efter løbet.

Her gjorde Magnussen dog sit bedste for at nedtone ordkrigen med Alonso over team-radioen.

- I virkeligheden var det bare ræs. Hvis ikke du brokker dig, ryger du bagud i bedømmelsen fra dommerne, og så risikerer du en straf. Så det var bare ræs, siger Magnussen til TV3+.

Magnussen står fortsat noteret for 11 grandprix-point.