Ændring på vej i Formel 1: Det passer ikke sammen med vores værdier

16x9
Det er slut med grid girls i Formel 1. Foto: Andrej ISAKOVIC / Scanpix Denmark

Det er slut med de kvindelige ledsagere på banen inden starten i motorsportens fineste klasse.

Når den nye Formel 1-sæson skydes i gang til marts, så bliver det uden en af sportens ældste traditioner.

Det er nemlig slut med de såkaldte 'grid girls', der har ledsaget kørene når de skulle på banen. 

Ifølge Formel 1-ledelsen sker ændringen, fordi det ikke en tradition, der stemmer overens med den retning, man vil have sporten til at bevæge sig i.

- Over de seneste par år har vi kigget på en række punkter, som skal forbedres for at passe bedre ind i vores vision for sporten, lyder fra Formel 1's kommercielle direktør, Sean Bratches, der uddyber.

- Selvom grid girls har været en fast del af Formel 1 i mange årtier, så føler vi ikke, at det er en skik, der passer sammen med vores værdier, eller passer ind i de moderne sociale normer. Vi mener ikke, at det er passende eller relevant for Formel 1 og sportens fans, unge som gamle.

Ændringen vil ikke kun gælde for løbene, men også alle andre former for motorsport, der finder sted under en Gran Prix weekend. 

Første løb uden grid girls bliver, når sæsonen starter med det Australske Grand Prix i Melbourne 25. Marts.