Renault burde være meget bedre, mener Magnussens chef

16x9
Günther Steiner mener, at Renault burde være langt bedre end Haas. Foto: Haas F1 Team

Haas’ teammanager Günther Steiner, mener det er overraskende, at Haas kan køre lige op med Renault.

Hvis man ser bort fra Mercedes og Ferraris kamp i toppen af Formel 1 i denne sæson, har duellen mellem Renault og Haas været næsten lige så underholdende.

I 2018 har de to hold kæmpet om fjerdepladsen i konstruktørernes mesterskab både på og uden for asfalten.

Forud for Brasiliens Grand Prix har Renault 30 point ned til Haas og har dermed så godt som sikret sig sejren i de to holds duel. Men selvom kampen er afgjort, er der fortsat spændinger mellem de to mandskaber.

Fredag retter Haas-teammanager, Günther Steiner, nemlig et angreb mod Renault.

- Vi er i vores tredje sæson, vi er nummer fem i konstruktørmesterskabet, vi kæmper mod Renault, der burde være meget bedre end os, siger han til motorsport.com.

De er desperate

Til samme medie kalder Günther Steiner Renault for desperate, efter de nedlagde en protest mod Haas tidligere på sæsonen, der gjorde, at Romain Grosjean blev diskvalificeret i det italienske grandprix.

- Det viser, hvor desperate de er. De har fem gange så mange folk som os, og alligevel kæmper de mod os.

- For os handler det om ære. Vi ved, at Formel 1 er en svær serie. Det handler ikke kun og væddeløb, siger Steiner, der mener, det vil kræve et mirakel, hvis Haas skal fravriste Renault fjerdepladsen nu.

Haas og Renault kom begge ind i Formel 1 for tre sæsoner siden. Haas slog Renault i den første sæson, Renualt slog Haas i nummer to, mens det altså ser ud til, at Renault vinder tredje sæson også.

Renualt kom første gang ind i Formel 1 i 1977 og har vundet to verdensmesterskaber med Fernando Alonso i bilen. Det skete i 2005 og 2006.

Haas har aldrig tidligere været en del af Formel 1.