Ferrari hyrer Hartley og Wehrlein

16x9
Brendon Hartley bliver en del af Ferraris simulatorteam. Foto: Mark Thompson / Ritzau Scanpix

Den tidligere Toro Rosso-kører Brendon Hartley bliver i Formel 1. I 2019-sæsonen skal han hjælpe Ferrari.

Brendon Hartley får mulighed for at holde sig inde i Formel 1-varmen, selvom Toro Rosso har droppet ham til denne sæson.

29-årige Hartley er lavet en aftale med mægtige Ferrari, hvor han bliver en del af holdets simulatorteam i 2019-sæsonen. Hartley bliver en del af et team på fire kørere, der også tæller den tidligere Pascal Wehrlein.

Ligesom Hartley har Wehrlein erfaring på Formel 1-banerne. Tyskeren kørte for Sauber i 2017 og for Manor i 2016.

Ud over de to skal Antonio Fuoco og Davide Rigon også teste de virtuelle biler, ligesom Ferraris Formel 1-kørere Sebastian Vettel og Charles Leclerc naturligvis også vil køre simulator.

- Vores hold har fået fire talentfulde kørere, der besidder en stærk forståelse for racerbiler og -baner. Det er lige præcis de kvaliteter, der er brug for i rollen som simulatorkører. Simulatoren er en vigtig del af Formel 1, siger holdejer Mattia Binotto til Ferraris hjemmeside.

Formel 1-kørerne i 2019

I sidste sæson scorede Brendon Hartley fire point for Toro Rosso, og året før kørte han de sidste fire løb uden at få point. 

Pascal Wehrlein kæmpede sig til fem point i 2017, mens han i 2016 måtte nøjes med ét point. 

Sæsonens første Formel 1-løb køres traditionen tro i Australien. Løbet køres den 17. marts.

Formel 1-kalenderen
De vigtigste datoer i 2019-sæsonen.