Navnesponsor slår fast: Tror helhjertet på Haas-projektet

16x9
Kevin Magnussen kører for Formel 1-holdet Haas. Foto: Gerard Julien / Ritzau Scanpix

Rich Energy oplyser i en pressemeddelelse, at tweetet om at stoppe samarbejdet med Haas ikke stemmer overens med virksomhedens syn.

Energidrikvirksomheden Rich Energy er dedikeret til at fortsætte samarbejdet med Formel 1-holdet Haas.

Det oplyser aktionærerne, som ejer størstedelen af Rich Energy, i en pressemeddelelse torsdag aften.

Screenshot af den falske opdatering.
Screenshot af den falske opdatering. Foto: TV 2 SPORT/rich_energy på Twitter

Meldingen kommer under et døgn efter, at Rich Energy ellers skrev på sin Twitter-profil, at de stoppede samarbejdet med Haas, hvor Magnussen kører, på baggrund af dårlige resultater.

- Vi tror helhjertet på Haas' Formel 1-hold, deres præstationer og organisationen som en helhed. Vi er fuldt ud dedikeret til den nuværende sponsoraftale. Vi tror også fuldstændig på Formel 1-produktet og platformen, den tilføjer til vores brand, skriver de.

Pinlig handling

Aktionærerne oplyser desuden, at det er en enkeltperson, som har sendt de falske beskeder i omløb, og at de nu lovligt er i gang med få fjernet alle dennes rettigheder i virksomheden.

- De voldsomme handlinger fra dette individ har være pinlige.

- De taler måske for sig selv, men disse holdninger repræsenterer ikke virksomheden. Uheldet er virkelig beklageligt. Vi vil ikke kommentere yderligere på dette kommercielt følsomme emne, som vil blive taget hånd om bag lukkede døre.

Direktøren kan være indblandet

Ifølge mediet Autosport, der sædvanligvis er meget velorienteret, fortæller flere kilder, at tweetet enten er skrevet eller godkendt af direktør William Storey.

Med Rich Energys nye udmelding virker det til, der er nu officielt også er enighed mellem Haas' navnesponsor og Formel 1-holdet. Tidligere på dagen slog teamchefen Günther Steiner det fast, at de to parter fortsat har en aftale.

- Rich Energy er navnesponsor for Haas F1 Team. Jeg kan ikke kommentere yderligere på det konktraktmæssige forhold mellem os. Det er fortroligt, siger Günther Steiner på Haas' Instagram-konto og fortæller over for Autosport, at sponsornavnet fortsat vil være på bilen i weekendens grandprix på Silverstone.

Rich Energy tiltrådte som navnesponsor forud for denne sæson.