27-årig landsholdsdebutant: Drømmer om en slutrunde

16x9
Jette hansen, til venstre, er klar til Golden League med det danske landshold. Foto: Scanpix

Hun står foran sine første oplevelser på det danske landshold – i en alder af 27 år. Boxer Dameligaens topscorer, Jette Hansen fra Silkeborg-Voel, får i disse dage indfriet en af sine største, sportslige drømme, mens hun er afsted med landsholdet til Golden League.

- Det er en kæmpe stor drøm. Det har været et mål igennem hele min karriere, og nu står jeg her, og det er mega fedt, siger hun med et stort smil til TV 2 SPORT.

- Selvfølgelig drømmer jeg om en slutrunde. Jeg har altid drømt om at være en del af landsholdet, og jeg vil kæmpe røven ud af bukserne for at være en del af det. Nu er det er selvfølgelig op til mig at bevise, at jeg er en værdig kandidat til at være med på den venstre back, fortæller Jette Hansen.

Venstre backen fra Silkeborg-Voel mener selv, at hun adskiller sig fra nogle af de øvrige kandidater til landsholdets venstre back. Og de forskelle skal Jette Hansen bevise, at landsholdet kan have gav af ved Golden League.

- Jeg synes, jeg er meget anderledes end de andre typer på venstre back: Jeg er ikke så stor og måske lidt hurtigere på fødderne. Jeg kan bidrage med noget af den fart, jeg har i fødderne, siger bagspilleren som føler sig topmotiveret i forhold til at bide sig fast på det danske A-landshold.

- Mere vil have mere – sådan er det vel? Jeg er ærgerrig, og det har jeg altid været. Jeg vil altid gerne blive bedre, og det kan jeg også sagtens blive nu. Den skal bare have fuld gas, og jeg skal blive ved med at udvikle mig.

Silkeborg-Voel er repræsenteret på landsholdet ved Golden League med de to mest scorende spillere i Boxer Dameligaen: Topscorer og venstre back Jette Hansen (156 mål) og højre backen Anne Cecilie de la Cour (136 mål).

Og netop deres samspil mener Jette Hansen har en stor del af æren for, at hun nu befinder sig på landsholdet efter

- Jeg synes, at jeg er lykkes rigtigt godt med mit eget spil og fået sat mig selv godt i scene og haft et godt samspil med dem ved siden af mig i år: Især med Anne Cecilie på modsatte back. Vi har dannet en farlig duo, og det tror jeg er noget af det, der har fungeret for os i år, fortæller Jette Hansen til TV 2 SPORT.