Ét mål på syv skud - se usædvanligt uskarp Karabatic på 30 sekunder

Han er af flere blevet kaldt verdens mest komplette håndboldspiller, men tirsdag aften var franske Nikola Karabatic en skygge af sig selv

Se Karabatic' syv skud på 30 sekunder herover

Han er to gange blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller to gange. Han har vundet tre verdensmesterskaber, tre europamesterskaber og to OL-guldmedaljer.

Nikola Karabatic er blandt nyere tids absolut største håndboldnavne - hvis ikke dét største.

Men sammen med Frankrig havde Mikkel Hansens holdkammerat i Paris Saint-Germain en regulær offday tirsdag aften mod Polens EM-værter, da det blev til et nederlag på 31-26, hvormed franskmændene kun får to point med videre til mellemrunden.

decms://6bddee06ea80d24e89b1e4c19832865beeb2d1e1

Karabatic skød på mål syv gange, og kun en enkelt gang lykkedes det ham at få nettet til at blafre. Oven i den dårlige skudstatistik lavede han også en række tekniske fejl og smed bolde væk, som man yderst sjældent ser fra superstjernen.

Frankrig åbner mellemrunden med en på papiret overkommelig opgave, når Hviderusland venter på torsdag. De øvrige modstandere i puljen er Kroatien og Norge.