Schumacher forlader Randers HK

16x9
Schumacher er snart fortid i Randers HK Foto: Annelene Petersen / Scanpix

Efter to år i Randers HK stopper Jane Schumacher efter sæsonen

Randers HKs Jane Schumacher stopper i klubben til sommer. Det oplyser Randers HK i dag. 

Efter to år i den blå trøje så stopper samarbejdet når playmakerens kontrakt udløber i Kronjylland efter sæsonen.

- Det har været en svær beslutning at forlade Randers HK efter to gode sæsoner. Jeg kommer til at savne pigerne på holdet og teamet omkring truppen, siger Jane Schumacher om sit stop.

Playmakeren har været en stor profil i denne sæson, hvor hun har scoret 62 mål i 14 ligakampe. 

Hun var også en del af Klavs Bruun Jørgensens brutto-trup ved VM på hjemmebane, hvor hun dog blev sorteret fra inden slutrunden begyndte.

Det er endnu uvist, hvor Jane Schumacher nu fortsætter karrieren.

Rygter har sendt hende til SK Aarhus, men det vil hun ikke selv kommentere på