Sådan blev DM afgjort: Se hele straffekastkonkurrencen

Du kan se straffekastkonkurrencen i videoen i toppen af artiklen.

Der var dramatik for alle pengene, da Esbjerg og FCM torsdag aften skulle afgøre DM.

Efter en ekstraordinær målfattig første halvleg førte hjemmeholdet fra Esbjerg med 6-5.

I anden halvleg havde begge hold bedre held med at få bolden ind i modstanderens mål. Bedst gik det dog for Esbjerg, som vandt kampen med 20-17. Det var dog præcis samme resultat som i første kamp, og dermed skulle kampen afgøres i straffekastkonkurrence.

Begge hold startede med at score på deres første forsøg for så at brænde på det næste. I tredje runde begyndte forskellen dog at vise sig.

FCMs 20-årige Jane Mejlvang missede fra linjen, mens Esbjerg scorede.

I fjerde runde ud af de fem, scorede begge hold og så kunne Estevana Polman afgøre kampen, da hun scorede på sit forsøg.

DM-sejren er Esbjergs første i klubbens historie.

Den hollandske stjerne scorede på det afgørende straffekast i DM-finalen mod FC Midtjylland tilbage i 2016.