Danmark er olympisk mester: Se finalesejren på 99 sekunder
De danske håndboldherrer vandt OL-guld for første gang med en sejr over Frankrigs regerende olympiske mestre.
For første gang er Danmark OL-guldvinder i håndbold for mænd.
Det blev et faktum søndag aften i Rio, da Mikkel Hansen og co. detroniserede Frankrigs regerende olympiske mestre med en sejr på 28-26. Danmark førte 16-14 ved pausen, og i anden halvleg var danskerne foran 25-20.
Tre minutter før tid var den danske føring imidlertid skrumpet til 26-25, men det lykkedes at sikre guldet.
Danmark slutter på 15 medaljer ved OL, heraf to af guld. Den anden guldmedalje sikrede svømmeren Pernille Blume i 50 meter fri.