Husker du 90'ernes stjerner? Her er alle tiders bedste landshold

16x9
Anja Andersen jubler med Susanne Munk Lauritsen i hælene efter OL-triumfen i 1996. De to og flere andre fra det hold går igen, når eksperterne sætter deres alle tiders bedste hold. Foto: KELD NAVNTOFT / Scanpix Danmark

Det danske kvindelandshold er langt fra fordums styrke. TV 2 SPORTs håndboldeksperter giver sit bud på et landshold med de bedste spillere nogensinde.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen grubler sandsynligvis vældigt i disse dage over, hvilke spillere han skal stille med, når håndboldlandsholdet tager hul på EM den 5. december mod Montenegro.

Men hvordan ville holdopstillingen mon se ud, hvis man skulle vælge det bedste danske kvindehåndboldhold gennem tiderne på tværs af generationerne, en slags alle tiders bedste startopstilling?

Det tankeeksperiment har vi udført med håndboldeksperterne Trine Nielsen og Peter Bruun Jørgensen.

Der er ikke blevet plads til nogen fra landstrænerens aktuelle EM-trup. Til gengæld dominerer spillere fra triumferne i midten af 90'erne startopstillingen.

De Jernhårde Ladies, som generationen af spillere med succes under daværende landstræner Ulrik Wilbek, blev kaldt, banede vejen for kvindehåndboldens folkelige gennembrud i Danmark.

Den generation var ifølge vores eksperter også garant for de bedste spillere nogensinde. Således var hele seks af de syv udvalgte med til at hente OL-guld i Atlanta tilbage i 1996.

Kun Mette Vestergaard på højre backen var ikke med under OL-triumfen i 1996. Hun var til gengæld med til at vinde OL både i 2000 og 2004.

Se hvilke spillere Trine Nielsen og Peter Bruun Jørgensen har udvalgt i grafikken neden for.

Trine Nielsen og Peter Bruun Jørgensens ultimative landsholdsopstilling