Hvorfor er der stadig ingen respekt for kvinderne?

16x9
- Foto: Scanpix

EHF bruger EM som rugekasse for dommere, hvilket er respektløst overfor spillerne.

De bedste kvindelige håndboldspillere har fortjent at blive dømt af de bedste dommere, men det bliver de ikke.

Min påstand er ikke ny. Det er blevet min egen lille, mavesure december-julekalender under kvindernes håndboldslutrunde.

Jeg gentager den gerne, for der kan ikke komme fokus nok på det faktum, at håndboldlederne i IHF og EHF (det er stort set kun mænd) hvert år i december nedgør kvindehåndbolden.

For det er jo heller ikke denne gang de bedste dommerpar, der er sat til at dømme ved denne slutrunde.

Nu har jeg ikke styr på alle klodens sportsgrene, men jeg gætter på, at de færreste sportsgrene har dommere med så stor indflydelse som dem, der dømmer håndbold. Jeg har talt med håndbolddommere, der påstår, at de alene med deres kendelser kan ramme en kamps resultat! Så mange skøn kan de smide ind i hver eneste kendelse. Hvilket fører mig hen til min yndlingspåstand i håndbold, nemlig at intet i håndbold er sværere end at dømme det. Men det er en ganske anden traver.

Vi har i de seneste dage set nogle horrible, afgørende dommerkendelser. Værst var den fra Holland-Frankrig, da en af verdens bedste spillere, Nycke Groot, udøvede vold mod spillets ånd og kylede bolden op på 35. række i de sidste sekunder. De norske dommere burde have iklædt sig Komiske Ali-masker, da de bagefter forsvarede deres makværk af dårligt dommerarbejde med at Groot skam bare havde skudt på mål.

Nu bevæger jeg mig ind i hajfyldt farvand og kommer næppe levende ud: Syv ud af slutrundens 12 dommerpar er kvinder. Nogle af dem er simpelthen ikke gode nok og milevidt fra at være i verdens – lad os sige – top 30.

Jeg hylder på alle planer flere kvinder i ledende stillinger, politiske topjob og blandt håndbolddommere. Hvis de vel at mærke er de bedste.

Ros skal der lyde til det europæiske håndboldforbund for år tilbage at iværksætte et målrettet arbejde med at uddanne flere kvindelige dommere.

Nu er man tilsyneladende så forelsket i sit eget projekt, at man har smidt nogle af parrene for tidligt op på den største scene for at udvikle dem. Igen valgte man så at lade de bedste kvindespillere agere prøvekaniner.

Tidligere var det standens tredje eller fjerdebedste herrepar, der dømte ved kvindernes slutrunde, så respektløsheden er skam ikke ny. Den har bare fået et nyt ansigt.

Lad mig give et eksempel, og dette er ikke for at ramme EM’s danske dommerpar, Karina Christiansen og Line Hesseldal. Og det er heller ikke skrevet, fordi de angiveligt kom galt afsted, da Frankrig scorede sejrsmål i sidste sekund mod Spanien søndag aften.

Christiansen og Hesseldal er et nyt dommerpar. Karina Christiansen har været international dommer i syv år, mens Hesseldal indtil for to år siden aldrig havde dømt højere end den danske 2. division. De er unge og har helt sikkert tiden foran sig. Selv om de sidste sæson blev kåret til årets dommerpar i Danmark, så mener jeg ikke, at de er blandt de fem bedste dommerpar i den danske liga. Men de er af EHF vurderet gode nok til at dømme her ved EM i Sverige.

Hvis jeg var kvindelig håndboldspiller ved denne slutrunde, så ville jeg råbe og skrige over denne forskelsbehandling. Måske har de bare vænnet sig til, at håndboldlederne i de to forbund ikke tager dem alvorligt.