Friske tal afslører: Pengene fosser ud af danske håndboldklubber

16x9
Direktør Jens Boesen og KIF Kolding København tabte mere end 14 mio. kr. i 2014/2015. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Det har været et dyrt år for dansk håndbold. Ligaklubberne har sammenlagt tabt næsten 30 mio. kr.

Det er en vanskelig disciplin at drive håndboldklub i Danmark.

Det viser en gennemgang af regnskaberne for 2015/2016, altså sidste sæson, som TV 2 SPORT har foretaget.

Særligt slemt står det til i dansk kvindehåndbold, hvor otte af de 12 klubber, der aktuelt spiller i den bedste række, brugte flere penge, end de fik i kassen.

Bedre ser det ud hos mændene, hvor 5 af 14 nuværende ligaklubber sluttede med et underskud på bundlinjen. 

Sammenlagt tabte klubberne i landets to bedste rækker knap 30 mio. kr.

- Det viser bare, at sportsklubber ikke burde være forretninger, for de egner sig ikke til det. Den forsigtighed og omhyggelighed, man skal have i en forretningsplan, hænger ikke sammen med den overoptimisme, man skal have i sport, siger sportsøkonom og lektor på CBS Troels Troelsen.

Dårlig økonomi er ikke et nyt fænomen i håndboldsporten, hvor der er massser af skræmmeeksempler, når det kommer til konkurser med AG København, Aalborg DH og GOG som nogle af de mest opsigtsvækkende.

Vi har allerede nogle af de skrappeste krav, der stilles til holdidræt i Europa. Det ville ikke være seriøst at skærpe kravene mere.

Divisionsforeningens direktør Thomas Christensen

En rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at der samlet set har været underskud i håndboldklubberne siden 2003/2004, når man ser på det gennemsnitlige resultat, og den usunde udvikling fortsætter altså.

- Man kan godt have det synspunkt, at når den dårlige økonomi ikke har nogen konsekvenser, så er den ikke et problem. Men den er et problem, fordi man bliver kortsigtet i alle handlinger, og man er ikke i stand til at få udviklet forretningen, fordi der ikke er ro til at tænke langsigtet, siger Troels Troelsen.

Han peger samtidig på, at den finansielle doping, som i mange tilfælde foregår, rammer de klubber, der har styr på tingene, fordi konkurrencen bliver unfair.

Værst stod det i den forgangne sæson til i KIF Kolding København, der tynget af halinvesteringer og svage sportslige resultater sluttede året med et underskud på 14,9 mio. kr. Det svage regnskab betyder, at selskabets egenkapital er negativ, og at klubben aktuelt ikke må skrive kontrakter.

Dansk Håndbold Forbund stiller nemlig sammen med klubbernes forening, Divisionsforeningen, krav om en vis økonomisk ballast. Eksempelvis skal deltagerne i de bedste rækker kunne fremvise en ansvarlig kapital svarende til godt en fjerdedel af den samlede lønsum. Det kan KIF Kolding København aktuelt ikke.

Men selvom underskuddene altså også står i kø i de andre klubber, så støtter man i Divisionsforeningen ikke en yderligere stramning af de økonomiske krav til klubberne.

- Vi har allerede nogle af de skrappeste krav, der stilles til holdidræt i Europa. Det ville ikke være seriøst at skærpe kravene mere, siger Divisionsforeningens direktør Thomas Christensen.

En mulighed kunne ellers være et lønloft, som man har haft stor succes med i dansk ishockey, hvor klubberne led kraftigt under den intense lønkonkurrence med flere konkurser til følge. Men siden indførelsen af et lønloft i 2009 har man været i stand til at bremse den triste udvikling.

- Et lønloft er ikke noget, vi har diskuteret indtil nu. Måske kunne det hjælpe, der er fordele og ulemper, men internationalt vil vi formentlig få det langt sværere. Allerede nu ser vi jo, at de største klubber betaler i euro, hvad danske klubber betaler i kroner, og den forskel vil bare blive større, siger Thomas Christensen.

Han mener dog, at det er ærgerligt, at så mange klubber kæmper med røde tal.

- Det er ikke særlig sjovt for dem, der er derude. Det er et problem, at de er udfordret ude i klubberne, men vi ser jo, at man kan få underskuddene finansiereret via personer eller virksomheder, der vil klubberne det godt, siger Thomas Christensen.

Selvom det i mændenes liga er lykkedes at nedbringe de gennemsnitlige lønomkostninger i klubberne med en halv mio. kr., så lander det gennemsnitlige resultat på -1,2 mio. kr. Her bærer Kolding en stor del af forklaringen. Men selv, hvis man trækker klubben ud af ligningen, så lander ligagennemsnittet på et minus - omend i beskedent omfang.

Næstdårligst er sølvvinderne fra TTH Holstebro, der i sin herreafdeling tabte 3 mio. kr. og foruden en neddrosling af kvindeholdet arbejder på at få tilført samlet omtrent 5 mio. kr. i klubben.

Der er også positive historier i herrehåndbolden. Guldvinderne fra BSV kunne med et lille plus på bunden fremvise sit 11. regnskab med overskud, mens Skjern med et lignende resultat kunne notere sig det ottende positive regnskab på ni år.

Langt værre ser det ud i kvindehåndbolden, hvor Viborg, FCM, TTH Holstebro, København Håndbold, Randers HK, SK Aarhus, Skanderborg og Ringkøbing alle gav underskud i fjor. Samlet tabte de otte klubber 12 mio. kr.