De satsede og fejlede: Håndbold-projekternes store kirkegård

Lige nu kæmper SK Aarhus for livet. Men det er langt fra et enkeltstående tilfælde i dansk håndbold, hvor adskillige klubber gennem tiden er lukket.

Det er en kamp for livet, der lige nu foregår i Aarhus.

Håndboldklubben SK Aarhus er i så store økonomiske vanskeligheder, at den efter alt at dømme må lukke og slukke inden længe.

Det skyldes, at klubbens hovedaktionær Claus Hommelhoff har valgt at trække sin støtte. Siden har klubbens ledelse og bestyrelse kæmpet for at redde SK Aarhus, men ingen nye investorer har meldt sig. Bestyrelsesmødet den 22. februar er den endelige deadline. Skal SK Aarhus leve eller dø?

SK Aarhus er blot én i rækken af håndboldklubber på eliteplan, der bliver slået stort op, men siden må lukke og slukke, fordi driften ikke hænger sammen.

Der er jo meget få klubber, der ikke på et eller andet tidspunkt har stået med ansigtet ud over afgrunden...

Rasmus Storm, Idrættens Analyseinstitut

TV 2 SPORT har i Danmarkskortet herunder samlet de håndboldprojekter, der i dag er ren historie. Og her taler vi ikke om klubber, der ”bare” er gået konkurs for så at starte op igen. Nej, det er klubber, der er forsvundet helt fra håndboldlandkortet.

Når sponsorerne svigter

Noget tyder på, at det er ekstremt barskt at drive håndboldklub i Danmark. Og selv klubber, der oplever stor resultatmæssig succes – som Slagelse DT, AG København og Aalborg DH – har svært ved at klare de økonomiske skær på lang sigt.

Det kan Henrik Schmidt-Ebbesen skrive under på. Han fungerede som direktør i den nu hedengangne håndboldklub Vejen EH og var med til at opløse projektet i 2014.

- Man kan sige helt overordnet, at der bare ikke er penge nok i dansk håndbold. Skåret ind til benet.

- Man har jo nærmest kun én rigtig indtægtskilde – det er dine sponsorer. Man er som klub helt afhængig af, at sponsorerne af et godt hjerte spytter nogle penge i klubben. Og når så en af de helt store sponsorer trækker sig, så bliver det svært, for man har ikke andre indtægtskilder, siger Henrik Schmidt-Ebbesen til TV 2 SPORT og tilføjer om situationen i Vejen:

- Vi havde også en hovedsponsor og så nogle mindre sponsorer. Det var et projekt, der skulle bæres lokalt, og der var byens erhvervsliv simpelthen bare ikke stort nok. Ikke hvis vi ville være med på et liga-niveau.

Vi pressede typisk citronen lidt for meget på spillerbudgettet...

Lars Brunse, daværende formand for HC Fyn

Den tidligere Vejen EH-direktør er ikke den eneste, der har oplevet på egen krop, hvor svært det kan være at drive håndboldvirksomhed i Danmark.

Det fynske håndboldprojekt HC Fyn måtte lukke og slukke i 2012 efter bare en enkelt sæson. Og det var med formand Lars Brunse ved roret.

- Når jeg sidder her fem år efter, at vi i HC Fyn valgte at dreje nøglen, så kan jeg jo godt se, hvad man kunne have gjort anderledes. Vi pressede typisk citronen lidt for meget på spillerbudgettet.

- Der er generelt rigtigt mange af os klubber – store som små - der har de her problemer. Jeg tror, det er fælles for os alle sammen, at mere vil have mere. Det handler jo om at vinde, for at skabe et godt produkt. Og derfor er der måske en tendens til, at man skriver nogle lidt for store spillerkontrakter, siger Lars Brunse til TV 2 SPORT.

I dag er hverken Henrik Schmidt-Ebbesen eller Lars Brunse involveret i den kommercielle håndboldverden.

Rigmændenes indtog i den professionelle håndboldverden

Hos Idrættens Analyseinstitut sidder analyse- og forskningsleder Rasmus Storm. Han er ansvarlig for analyse af økonomien i professionel sport, og han har fulgt dansk håndboldøkonomi tæt siden 2006, hvor han publicerede rapporten ’Håndboldøkonomi – fra forsamlingshus til forretning’.

Han ved derfor om nogen hvilke mekanismer, der gør sig gældende, når klubberne som følge af økonomiske vanskeligheder må give fortabt. Især i klubber hvor en storinvestor kommer ind og gerne vil se hurtige resultater.

Jesper
Jesper "Kasi" Nielsen stod i spidsen for AG København. Så længe det varede. Foto: Jeppe Michael Jensen / Scanpix Denmark

- Det er en sektor og et forretningsområde, der er utroligt svært at få til at hænge sammen. Der er ligesom nogle andre mekanismer på spil i de her professionelle sportsklubber, end der er på alle mulige andre områder.

- Der er selvfølgelig en del eksempler på håndboldklubber, som er ’balloner’. De bliver ligesom blæst hårdt op i et meget hurtigt tempo – og så sprænger den så på et eller andet tidspunkt, fordi det ikke holder.

- Vi har også set eksempler på ganske godt funderede klubber, som alligevel ryger ud i de her problemer. Det sker for alle. Det er det, der er kendetegnet ved den her branche. Der er jo meget få klubber, der ikke på et eller andet tidspunkt har stået med ansigtet ud over afgrunden, siger Rasmus Storm til TV 2 SPORT.

En del af de klubber, der gennem tiden har kastet håndklædet i ringen, har hovedsageligt været bundet op på én eller nogle ganske få hovedaktionærer. Det gør sig blandt andet gældende i SK Aarhus, AG København og Aalborg DH.

Claus Hommelhoff er storinvestoren bag SK Aarhus.
Claus Hommelhoff er storinvestoren bag SK Aarhus. Foto: Martin Ballund / Scanpix Denmark

- De der rigmænd har tjent en masse penge på nogle andre ting, og nu synes de, det her kunne være interessant. Det er et område, der tiltrækker en masse mennesker, der synes, at opmærksomhed er interessant. Nu får de meget mere opmærksomhed, end de måske nogensinde har fået – selvom de tidligere har været langt dygtigere og har tjent langt flere penge i større firmaer, siger Rasmus Storm og tilføjer:

- De her gentagne underskud skyldes i virkeligheden, at det er de sportslige resultater, der står i første række. Selvom mange af de aktører, der køber en håndboldklub, måske udadtil vil forsøge at skabe en forretning i balance, så er det jo sjældent det, der er virkeligheden. For investorerne handler det først og fremmest om at være sportslig succesfuld. Og det koster.

Sporene skræmmer ikke i Odense Håndbold

De mange kiksede og kuldsejlede håndboldprojekter har dog ikke skræmt alle fra at engagere sig økonomisk i håndboldverdenen. Lige nu må Odense Håndbold betegnes som et af de mest storsatsende håndboldprojekter i Danmark. I hvert fald på kvindesiden.

Her er Jan Pytlick kommet til som træner, og der er blevet hentet en lang række af danske og internationale stjernespillere til den fynske hovedstad indenfor de seneste måneder. Odense Håndbold håndplukker simpelthen de største profiler hos de konkurrerende ligaklubber.

Der er ingen, der tjener penge på sport...

Per Jørgensen, næstformand i Odense Håndbold

Bag Odense Håndbold står en gruppe aktionærer, der er sammensat af odenseanske forretningsfolk. Per Jørgensen er aktionær og næstformand i bestyrelsen, og han er ikke så bekymret for fremtiden.

- Sporene skræmmer os ikke. Vi har en god afstemning af vores økonomi – også selvom vi egentligt har været ganske aktive med at hente spillere.

- Hvor nogle klubber har været båret meget af enkeltpersoner, så er vores setup mere båret af en samlet bestyrelse. Det betyder, at vi er seks-syv stykker inde over beslutningerne, siger Per Jørgensen til TV 2 SPORT.

De succesfulde fynboers engagement i håndboldklubben handler angiveligt om at give noget tilbage til Odense som by. Ikke så meget om penge.

- Man går ikke ind i noget som helst sport for at tjene penge. Der er ingen, der tjener penge på sport. Vi er gået ind i det, fordi vi føler, at vi har en samfundsmæssig forpligtelse overfor den by, vi driver virksomhed i. Man skal være med til at bidrage med noget.

- Og så er der jo en del af os, der har sådan et iværksættergen. Vi vil gerne være med til at se tingene gro og være med til at skabe noget. Mit eget personlige mål er helt klart sportslig succes, og målet er selvfølgelig, at vi skal helt i toppen. Men vi vil også gerne gøre det på en god og en ordentlig måde, siger Per Jørgensen.

Men hvordan vil I sikre, at ’ballonen’ ikke brister, som vi har set det i andre tilfælde?

- Vi har kigget på nogle modeller for, hvordan vi kan få kapital ind i håndbolden uden nødvendigvis selv at skulle til lommerne hele tiden. Ligesom for at gøre dem selvforsynende økonomisk, siger Per Jørgensen.

Odense Håndbold har blandt andet engageret sig i et byggeprojekt, hvor ’HC Odense Ejendomme A/S’ står for at opføre 150 ungdomsboliger i Odense. Et projekt, der skal sikre, at der hvert år kan kanaliseres kapital i form af udlejningsindtægter direkte ind i håndboldklubben.

Jan Pytlick er træner for storsatsende Odense Håndbold - i H.C. Andersens fødeby.
Jan Pytlick er træner for storsatsende Odense Håndbold - i H.C. Andersens fødeby. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Målet er, at klubben skal kunne køre videre, hvis hovedaktionærerne en dag skulle vælge at trække sig ud. Men lige nu handler det primært om det sportslige setup.

- Vi prøver at finde flere forskellige ben at stå på. Først og fremmest prøver vi at finde et håndboldhold, der i sig selv er levedygtigt. Vi skal ligesom have den rigtige vare på hylderne. Det skulle vi gerne have til starten af næste sæson, hvor vi har fået et hold og en træner, som vi tror på, kan være med i toppen. Det øger jo grundlaget for at tegne sponsorater og trække folk i hallen, siger Per Jørgensen.

Så mens SK Aarhus kæmper med bagdelen i vandskorpen, så er Odense Håndbold midt i en voldsom og strategisk oprustning.

Den enes død, den andens brød.