Kolding - storklub blottet for storhed

16x9
Antonio Garcia og Carlos Ortega diskuterer under en ligakamp mod GOG. Foto: Screendump

KOMMENTAR: KIF Kolding København er ikke længere noget fyrtårn i dansk herrehåndbold, og det er på tide at lade sig skille fra København.

Bokseelskere siger, at den værste følelse er, når helten sidder i knæ på kanvassen og kamplederen står og tæller.

Dernede - i knæ og på randen af nederlag - vil man ikke se sine idoler. Dem, som i storhedstiden satte nye standarder og man altid forbandt med noget unikt.

Sådan har jeg det for tiden med KIF Kolding København.

Hvad sker der dog i den fantastiske håndboldklub? Jeg har i mange år kaldt det for Danmarks største og vigtigste. Klubben, der trak alle de andre med sig, skabte de bedste resultater, de vigtigste spillere og den største opmærksomhed.

Sandheden er, at KIF langt fra er noget fyrtårn i dansk håndbold. Tværtimod. Det er blevet klubben, som ingen skal forsøge at kopiere. Dagene med storhed er forbi og det er svært at se, hvornår de kommer tilbage.

Det er rystende, at klubben på hvad - 10. år? - kører med massive millionunderskud. Senest på 14 millioner kroner. 14! Et midterhold i ligaen har vel omkring fem-seks millioner i spillerbudget. Det gør midterholdet KIF Kolding Københavns underskud endnu mere ufatteligt.

Skal man hylde direktør Jens Boesen for at have holdt skuden oven vande i mange år eller skose samme person for at drive en så elendig, økonomisk forretning fra år til år?

Lad os lige tage ophold ved Boesen. En kæmpe personlighed i dansk håndbold. En mand, der i høj grad deler vandene. I snart 30 år har han skiftevis været charmerende og brutal. Hans velkendte temperament er så afgjort overgået i kærlighed til KIF. Jens Boesen har givet sit liv til den håndboldklub og de mange timer er aldrig foræret for egen vindings skyld. Uanset de mange problemer, så er Jens Boesen en mand, man skal have respekt for. Han har gjort meget godt for dansk håndbold.

Men vi skal også huske, at han har sat sig selv i spidsen for butikken i Kolding. Derfor må han også stå til ansvar for de massive problemer.

Boesen siger, at det er investeringer i ejerskabet af Kolding Hallen, der ryster butikkens økonomi. Det har været forklaringen i snart mange år. Prekært, at man får foræret en flot hal i millionklassen – i øvrigt i en ulovlig overdragelse fra Kolding Kommune – og så skal kæmpe på dødens rand i flere år på grund af gaven.

Det har han forklaret spillerne. Sportschef Lasse Boesen lod i lørdags på TV3 Sport forstå, at nye spillere altid bliver bekendt med, at lønnen kan være forsinket.

Det må være den Boesen’ske passion, der har fået tatoveret ind i Kolding-ansatte, at man på Ambolten 2 i Kolding S aldrig kan være sikker på penge til den første i måneden. Sådan er det bare, har det lydt, når pressen igen kunne fortælle, at klubben var bagud med lønnen.

Det går over min forstand, at medarbejderne finder sig i det – hver eneste gang. Og hvad siger familien Boesen til de nye spillere? Hvordan kan man hente en toptræner som Carlos Ortega og fine spanske spillere til Danmark, og kort inde i lange kontraktansættelser ikke have løn til dem? I en, to eller tre måneder.

Udover at holdet sportsligt er sat skævt sammen, så forstår jeg til fulde, at vi lige nu ser det dårligste og mest usammenhængende Kolding-hold nogensinde. Udtryksløse og apatiske virker det som et mandskab uden en plan og uden lyst til at forære alt for logoet og lønnen... som de så heller ikke har fået i flere måneder.

Kig på træner Carlos Ortega under en Kolding-kamp. Sammenlign hans glød og passion med dengang, han før Kolding-skiftet stod på Veszprems sidelinje. Det er nærmest to forskellige personer. Jeg har aldrig set så trist en håndboldtræner. Han ligner ikke en stolt, spansk mand, der får alle sine løfter indfriet fra sin arbejdsgiver. Løn, inklusiv.

Nu må jeg hellere skrive navnet på vores hovedstad, for København er jo efternavnet på det håndboldmagiske KIF Kolding-navn. Det var imponerende, at Jens Boesen kunne sælge det mystiske samarbejde mellem Kolding og København til fans og sponsorer.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at flytte hjem? Jeg ser flere og flere tomme sæder i Brøndby Hallen, når den mærkværdige konstellation spiller på sin anden hjemmebane. Den lokale forankring med københavnske spillere er slut om et par måneder, når Kasper Hvidt og Lars Jørgensen indstiller karrieren. Så er der kun Bo Spellerberg tilbage af de store, lokale navne.

Han har i øvrigt kontraktudløb om fire måneder og klubben er på Dansk Håndbold Forbunds sorte liste, så nye aftaler må ikke indgås. "Tal-gymnastik", kaldte Lasse Boesen for nylig på TV 2 SPORT problemerne med den nødvendige egenkapital. Mit bud er, at Kolding-spillerne uden løn i tre måneder ser det som mere alvorligt end bare gymnastik med tal.

Det er i øvrigt prisværdigt, at sportschefen hver gang stiller op til interview med alle de smertelige spørgsmål om økonomi. Men Lasse Boesen slipper bare sjældent godt fra det. Heller ikke på TV3 Sport i lørdags. Han ender ofte med at ligne en mand, der negligerer problemerne og enten ikke kan eller vil svare på de økonomi-tekniske spørgsmål. Desuden er det alene hans fars bord, så en klar rollefordeling mellem direktør og sportschef ville nok fremme budskabet fra KIF Kolding København i denne sag.

Jeg tvivler på, at Jens Boesen ville acceptere min påstand, men han bør snart lade sig skille fra København. Tag hjem og begynd forfra. Barber budgettet ned, hvor bukserne for første gang i 10 år kan holde. Sats på talentarbejde, accepter nogle år i midten af ligaen og dyrk så det storslåede KIF Kolding-logo. Genskab den stolthed, som lige nu er længere væk end lønchecken. Forleden var der over 3.000 tilskuere til hjemmekampen mod Tønder. I Kolding. Magien findes endnu.

Nu virker det igen som om, at klubben er ude i en dødskamp. Vi ved ikke, om kamplederen er nået til fem, syv eller ni. Men vi ved, at det gør ondt at se en tidligere gigant vakle på den måde og bevæge sig tættere og tættere på det uværdige.