- Ude bedst, hjemme værst

16x9
Anne Mette Hansen Foto: Ole Nielsen / Scanpix Denmark

KOMMENTAR fra Bent Nyegaard inden kvindernes afgørende kvartfinaler.

Jeg erkender, at det er en voldsom omskrivning af ordsproget ”ude godt, hjemme bedst”, men det passer som fod i hose på kvindernes slutspil, der netop i dag går ind i sin afgørende fase.

København Håndbold indledte med at tabe hjemme til Silkeborg-Voel i en kamp, hvor det ellers så suveræne hjemmehold ikke engang formåede at skabe spænding.

Samme skæbne led Viborg, der ellers havde peget fingre ad Odense Håndbold, da de skulle finde deres kvartfinales ønskemodstander. Men i en atmosfæreforladt Viborg Stadionhal lykkedes det Adler & Co. at trække sejren hjem.

Strategisk brillerede både cheftrænere Jakob Andreasen og Jan Pytlick.

Andreasen tog til hovedstaden med ordre om offensive takter defensivt for at besværliggøre rytme og bevægelse for den frygtede trio Rej, Hansen og La Cour. Det lykkedes til overflod. Københavnerne kunne slet ikke finde fodfæste, og da ligaens bedste indkøb, Stine Skogrand, brillerede, endte duellen i jysk favør.

Pytlick fandt også løsninger. Adler, Fachinello, Quintino og Kiseleva magtede pludselig selv de sværeste ting. De gamle landsholdspiger Kristensen og Bonde fandt forsvarsformlen, der holdt styr på Stine Bodholt og havde kun problemer med Line Haugsted. Og så var den tidligere landstræner kynisk nok til at lade Amalie Grøn have masser af plads på højrefløjen.

Viborg-træner Allan Heine havde tænkt tanker. Veterankeeper Louise Bager Due var kaldt til undsætning, men uden effekt.

To gange favoritværdighed smidt direkte ud af København og Viborg. København-træner Claus Mogensen og Viborg-ditto Allan Heine sat både skak og mat.

Nu resterede blot pligtopgaver: Udnyt opbakning og kendskab til egne huler, og både guld og mammon ville bestrø vejene for Jakob Andreasen og Jan Pytlick.

Mogensen og Heine tog tæskene og gik i gang med at finde løsninger.

En uge senere var de klar.

Mogensen havde ikke tænkt klart, men bagud 4-10 dikterede han 7 mod 6, og det skulle vise sig at være et skaktræk af de bedste.

Samtidig fik han gang i især Anne Mette Hansen, der spillede formidabelt og viste, hvorfor ungarske Györi vil have hende på holdkortet i den kommende sæson. Han fik også sat fart i både Mia Rej og Anne Cecilie De La Cour, og da Ine Stangvik samtidig trak målgardinet ned, var det game over for Andreasens piger.

Allan Heine var klar i spyttet foran en fyldt Odense Idrætshal. Louise Bager Due var på mål fra start, og en ny udgave af 4:2 spil angrebsmæssigt blev praktiseret; uden højre fløj vel at mærke. Det virkede ikke perfekt, men det gav muligheder. Og som der bør være, så trådte et par profiler i karakter, da der var allermest brug for det.

Stine Bodholt var aldeles afgørende og missede ikke en afslutning denne onsdag aften i Odense.

Hos mændene er det en gammel mand ved navn Søren Haagen på 43 år, der brillerer netop nu, og kan blive hovedårsagen til en mulig semifinale for Ribe-Esbjerg HH.

Hos pigerne kan det samme meget vel ske. Nuvel, Louise Bager Due er ikke 43 år, men har 9 år færre på bagen. Den tidligere CHL-vinder står heller ikke med de flotteste procenter, men hun havde de afgørende redninger, der sikrede en snæver sejr i Odense, og hun har kapaciteten til at være den, vi alle taler om torsdag aften, når Kamilla Kristensen & Co. har været på endnu et visit i Domkirkebyen.

Lad mig lige slå fast, at det var en uhyggelig tæt affære, der var inciterende og intens og med en absolut mangel på kvalitet.

Spørgsmålene er til at få øje på: Hvad lærte Andreasen og Pytlick, da de missede matchboldene i henholdsvis Silkeborg og Odense?

Favoritter? Bookmakerne er ikke i tvivl. Mogensen og Heine er deres klare favoritter.

Lacta alea est. Terningerne er kastet.

Svarene kommer onsdag og torsdag aften.

Her får jeg de definitive svar på, om ordsproget ”ude godt, hjemme bedst” igen får værdi, eller jeg må ty til endnu en omskrivning!