- Det kostede et OL, og det gør stadig sindssygt ondt at tænke på

16x9
Rasmus Lauge gør status på karrieren og ser frem mod nye mål. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Udråbt til fremtidens spiller som 18-årig, med til VM som 19-årig, kasseret af Wilbek ved OL kort efter. Rasmus Lauge gør midtvejsstatus på karrieren.

- Rasmus Lauge er fremtidens spiller.

Sådan sagde daværende landstræner Ulrik Wilbek om den dengang 18-årige Rasmus Lauge og kaldte ham endvidere et af de største talenter, han havde set gennem længere tid.

Det var i 2010, og Rasmus Lauge svarede, at han ikke havde travlt, for han regnede med at have 15 år foran sig.

Det kostede et OL, og det gør stadig sindssygt ondt at tænke på

Rasmus Lauge

I april gav Wilbek landsholdebut til Lauge.

På B-landsholdet, godt nok, men allerede i januar 2011 fik Rasmus Lauge slutrundedebut, da han blev kaldt ind som reserve for den skadede Thomas Mogensen ved VM i Sverige, hvor Danmark havde hjemmebane i Malmø.

Rasmus Lauge

  • Født 20/6-1991
  • Klubkarriere i BSV (09-13), THW Kiel (13-15) og Flensburg-Handewitt (15-)
  • Kontrakt med Flensburg-Handewitt til sommeren 2021
  • Debut på landsholdet som 18-årig i april 2010
  • Slutrundedebut som 19-årig ved VM i Sverige i 2011
  • Har vundet EM-guld og to gange VM-sølv
  • Har vundet det tyske mesterskab to gange
  • Bor med kæresten Sabrina i Flensborg

Som 19-årig var han med til vinde VM-sølv, et år efter vandt han EM-guld - og et halvt år senere igen var han med til OL i London. Hvor han blev skiftet ud igen. Og blev sur på samme Wilbek, der havde ført ham så hurtigt frem.

- Fra at have spillet meget angrebsspil i 2012 og virkelig haft en stor rolle i forhold til, hvad jeg havde forventet, også i de afgørende kampe i semifinale og finale, til et OL et halvt år efter, hvor man pludselig kan undværes. Det var noget af en nedtur.

- Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal sige til det i dag. Jeg var utroligt skuffet. Og sur. Ulrik ved også godt, at jeg var sur over at blive skiftet ud, for jeg ville gerne spille. Alle havde forventet, at vi kunne vinde, og det havde vi også selv, og så ryger vi ud til Sverige i kvartfinalen. Det var en katastrofe, siger Rasmus Lauge i dag, cirka midtvejs i den 15 års karriere han spåede for sig selv.

- Ja, det er godt nok sindssygt, kommenterer han og lyder helt overrasket over, at der allerede er gået så lang tid.

- De syv-otte år siden, Wilbek sagde det, og de år har eddermame budt på op- og nedture. Sportsligt, men også qua mine skader. Så det er med blandede briller, jeg kan kigge tilbage, siger Rasmus Lauge.

Han runder 26 år på mandag og sidder på stolerækkerne i Frederiksberg Opvisningshal fredag over middag, hvor sæsonens næstsidste træningspas netop er overstået med landsholdet inden EM-kvalifikationskampen mod Letland.

Humøret er højt, vittighederne og de drillende kommentarer flyver gennem luften.

- Hvordan går det med analkløen, afbryder Michael Damgaard for eksempel helt naturligt interviewet.

Stemningen er let, EM-kvalifikationen er i hus, og der fokuseres slet ikke på Letland. Men håndboldkroppen melder også snart pas efter en lang sæson hos alle. Rasmus Lauge har spillet to måneder med et skadet ledbånd i foden, og han får tapet isposer på venstre knæ. Det knæ, der har givet ham nogle af karrierens nedture.

- Det går fint med knæet, og kroppen har det som sådan ok. Det er sidst på sæsonen, så man kæmper sig igennem, siger han og lyder meget som en håndboldspiller ...

Den ene gang blev jeg jordet med fuldt overlæg. Hvad kan man gøre ved det? Det er jo lidt håndboldens liv

Rasmus Lauge

To gange er han blevet alvorligt knæskadet og har fået afbrudt både sin klub- og landsholdskarriere.

- Men jeg er kommet stærkere ud af det. Jeg har lært meget om mig selv og min krop, og jeg håber, at jeg ikke kommer ud for uheld igen. Og det har været uheld. Jeg har været trænet godt nok op og har ikke manglet noget muskulært. Den ene gang blev jeg jordet med fuldt overlæg. Hvad kan man gøre ved det? Det er jo lidt håndboldens liv, siger han.

- Men jeg har også oplevet en masse gode ting. Jeg har været med til at vinde titler og har altid kun spillet med om de store ting. Det er ikke altid lykkedes, desværre, men jeg har også stået på vindersiden nogle gange.

- Man kan beskrive det som rigtig mange op- og nedture, men jeg har været med til at kæmpe i toppen alle de år, jeg har spillet håndbold på professionelt plan. Om det var i BSV, Kiel eller i Flensborg, eller på landsholdet. Jeg har været med, hvor det har været sjovt, og det kan jeg også se tilbage på og være stolt over. Selvom jeg forhåbentlig har mange år tilbage endnu, siger han.

Rasmus Lauge forlængede i foråret sin kontrakt med Flensburg-Handewitt, så den løber frem til sommeren 2021. Til den tid vil han have rundet 30 år.

- Hvis jeg har otte år igen herfra, så er vi på 34 ... Jeg håber da, jeg kan spille længere, men 34 vil jeg være tilfreds med. Så må vi se, hvilket niveau det bliver på. Men nu har jeg i hvert fald fire års kontrakt med Flensburg fra nu, og så må vi se, om jeg har mod på mere i Tyskland. Det er trods alt den hårdeste liga, og jeg får masser af spilletid. Det er svært at sige, hvordan kroppen har det til den tid.

- Men jeg havde heller ikke forventet som 18-årig at skulle sidde her og have været igennem to store skader og to operationer. Jeg havde da håbet, at jeg skulle komme til at kæmpe med om mesterskaber og titler rundt omkring, men at jeg skulle sidde her med et EM-guld og to tyske mesterskaber og forskellige andre ting - og spille med i flere andre finaler - det var kun i den vildeste fantasi, siger han.

Rasmus Lauges slutrunder

  • Blev kaldt ind som reserve ved VM i Sverige i 2011 og var med til at vinde sølv.
  • Var med til at vinde EM-guld i Serbien i 2012.
  • En albueskade betød, at han ikke var i topform til OL i 2012, hvor han undervejs blev udskiftet.
  • Var med til vinde VM-sølv i Spanien i 2013.
  • En knæskade i november 2013 kostede EM i 2014 på hjemmebane.
  • Hans første korsbåndsskade i 2014 kostede ni måneders pause, men han blev klar til VM i Qatar 2015
  • Anden korsbåndsskade i 2016 kostede ham både OL i Rio i 2016 og VM i Frankrig i 2017

Også selvom Ulrik Wilbek kaldte dig et af de største talenter …?

- Sådan noget betyder jo, at man får mod på tingene. Det var også derfor, jeg havde mod på at skifte til Kiel i en relativt ung alder. Jeg troede på egne evner og følte, jeg var berettiget til at spille på det niveau. Det var jeg jo også, indtil jeg blev ramt af min første skade. Så kom de skadesperioder, og så ændrer tingene sig i topsport. Det ser man tit.

Forbinder du meget dine nedture med skaderne?

- Ja. Altså det sportslige har også været nedtur. Jeg har været med til at tabe med 15 mål i en VM-finale. Det var fandme heller ikke sjovt! Jeg har også været med til at tabe et tysk mesterskab på hjemmebane i Flensborg. Det var heller ikke sjovt. Men jeg har også været med til at vinde et tysk mesterskab på to mål bedre målscore efter en hel sæson, så det sportslige har været både op og ned.

- Men det er stadig noget andet, når ens krop bliver ødelagt, og man skal gennem operationer for at komme tilbage. Det, synes jeg, er større nedture. Også fordi man bliver konfronteret med det hver dag i de ni måneder, man genoptræner, siger Rasmus Lauge på sin velovervejede og rolige facon.

Jeg ville ikke have, det skulle ske igen, så jeg kom til træning hver gang for at give den fuld gas, så kroppen blev tiptop og klar til comeback. Pludselig var der kun tre måneder til jeg kunne spille igen, så to, så en. Man tæller ned hele tiden.

Rasmus Lauge

Men østjyden har også demonstreret sin viljestyrke i sine genoptræningsperioder, hvor mantraet var, at han ville minimere risikoen for at være uheldig igen.

- I starten havde jeg sindssygt ondt af sig selv, men man kommer jo igennem det, og man kommer igennem stærkere. Det er ikke bare en kliche. Jeg har lært meget mentalt og lært meget om min egen krop. Jeg har lært at håndtere, at hver gang man kommer i hallen, bliver man mødt 100 gange med spørgsmål om, hvordan det går. Folk vil gerne være søde, men man har bare ikke lyst til at blive mindet om det hele tiden. Man kommer igennem det, fordi dagene går, og uanset hvad så går livet videre. Man lærer bare at leve med det, siger han.

- Men man har også muligheden for at bygge sin krop endnu stærkere op. Og jeg ville ikke lade tilfældigheder styre, om min krop går i stykker eller ej. Så der var bare en ting at gøre, og det var at klø på hver dag i styrkelokalet, i træningslokalet og hos fysioterapeuterne, så jeg kunne komme så godt ovenpå, at jeg ikke er styret af tilfældigheder. Jeg ville ikke have, det skulle ske igen, så jeg kom til træning hver gang for at give den fuld gas, så kroppen blev tiptop og klar til comeback. Pludselig var der kun tre måneder til jeg kunne spille igen, så to, så en. Man tæller ned hele tiden, siger Rasmus Lauge.

- Men det kostede et OL, og det gør stadig sindssygt ondt at tænke på, tilføjer han.

Udover at være historien om et stort talent, der tidligt kom med på landsholdet, er historien om Rasmus Lauge også historien om skaderne og missede slutrunder. Senest OL i Rio.

- Jeg ville gerne have vundet mere med holdet. Vi har haft nogle gode muligheder. Og jeg vil virkelig gerne vinde de sidste to ting, som jeg ikke har været med til at vinde. OL og VM. Uden tvivl. Men det har vi også muligheden for, siger han.

Og så er der en ting mere ved Rasmus Lauge. Landsholdstiden har også været svingende. Han kan spille sublimt i nogle kampe - som EM-semifinalen mod Spanien i 2012 - og falde helt ud i andre. Om sin egen position på holdet siger han:

- Det er en svær ting, fordi der er så mange dygtige spillere på holdet. Man skal finde ind i en ny rolle hver gang. Man skal finde sin plads hver gang, for at holdet kan fungere optimalt. Kan man ikke finde ud af det, så er man ikke berettiget til at være her. Så er man for stor en stjerne til sig selv og til at spille på et så godt hold. Man bliver nødt til at være voksen og professionel nok til at ændre den tankegang lige med det samme. Det må vi forvente af hinanden.

- Det forventer Nikolaj også af os, måske mere end nogen andre har gjort. Nogle år gik det lettere end andre år, men det skal man lære. Vi har det godt på landsholdet, vi har en sindssygt homogen gruppe, så vi har alle forudsætningerne uden for banen til at gå ind og præstere. Så er det et spørgsmål om at hver enkelt accepterer sin rolle, om man kan lide det eller ej. De her spillere er vante til at spille 70-90 procent af tiden på sit klubhold, så det er en omstilling for mange af os at komme med her, siger han.

For Rasmus Lauge var det også en omstilling at komme på landsholdet, dengang i 2011, da han blev kastet ind i VM-slutrunden i Sverige, hvor Danmark begejstrede tilskuerne med eminent angrebshåndbold og pressede Frankrig ud i forlænget spilletid i en af de mest mindeværdige VM-finaler gennem tiderne.

Derfor spiller Lauge i lange bukser

  • - Efter mine knæskader har jeg det bedst med at spille i lange bukser. Så føler jeg, at jeg er godt varm, at temperaturen i min krop er noget varm, når det er lange bukser.
  • - Jeg plejer at have nogle kompressionsbukser på, som Michael Damgaard, men dem har jeg bare glemt til den her samling. Så er det ikke så varmt. Jeg føler mig mere grundvarm og har varme omkring mine knæ.
  • - Det kan være, det er falsk tryghed, det kan være, det rent faktisk fungerer. Det skal jeg ikke kunne sige.

Men den store opmærksomhed var med til at gøre Rasmus Lauge til et ret privat menneske.

- Det er jeg. Men det er en blanding. Privat og social. Jeg lukker ikke alle mennesker ind. Jeg har det rigtig fint med at være sammen med min familie, med min kæreste og snart vores lille barn. Til oktober kommer der en lille pige, og det glæder vi os helt vildt til. Så må vi se, hvordan prioriteterne ændrer sig der ...

- Det er jeg spændt på, for jeg kan da godt mærke allerede nu, at der melder sig nogle andre tanker. Men jo, jeg er et privat menneske. Det er også derfor, jeg har det så godt i Flensburg, for vi fungerer godt sammen socialt og privat uden for banen, og det tager vi med ind på banen. Det samme gælder med, siger Rasmus Lauge og fortsætter:

- Jeg fik et chok ved VM i 2011 over, hvor meget folk ville vide, hvor meget de ville gå privat til sagerne, og hvor meget de drejer, hvad man siger. Selv i så relativt lille en sport på verdensplan som håndbold. Hovedparten af journalisterne er gode, men flash-stoffet og klik fylder meget. Derfor kan jeg også godt forstå fodboldspillerne. Vi er så sure på dem, fordi de er så kedelige i deres svar, deres optræden på tv og i diverse ting, men jeg kan godt forstå dem. Håndbold er mindre, men vi skal heller ikke træde meget ved siden af og sige mange forkerte ting, før det kan drejes.

- Så jeg lærte rigtig hurtigt at passe på og ikke sige for meget. Man må gerne være kedelig, det er der absolut ikke nogen sportsfolk, der klandrer dig for. Det er kun dem på den anden side, for de skal også sælge deres aviser og artikler. Selvfølgelig skal de det. Men man lærer hurtigt ikke at udlevere sig selv og passe på, siger Lauge.

- Det er heller ikke dig, der er de store overskrifter og kulørte artikler om …

- Nej, og det har jeg det rigtig fint med!

Siger Rasmus Lauge. Fremtidens spiller i 2010. Og i dag.