Få overblik: Sådan er ligastrukturen ændret til denne sæson

16x9
Strukturen i begge danske håndboldligaer er blevet ændret forud for denne sæson. Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix

Strukturen er ændret i både damernes og herrernes håndboldligaer til den nye sæson. Få overblikket her.

Der er stadig to mål, 14 spillere på banen og to point at vinde i hver kamp.

Til gengæld er flere andre ting blevet ændret i de danske ligaer til denne håndboldsæson.

I dameligaen er der sket en væsentlig ændring af strukturen til denne sæson - nemlig at det nu er de otte bedste hold, der går videre til slutspillet. Tidligere var det kun de seks bedste.

Men også i 888ligaen for herrer er der ændret i ligastrukturen og indført et nyt ligakvalifkationsspil, så ingen hold længere bliver sendt på tidlig sommerferie allerede efter grundspillets 26 kampe.

Grundspillet i begge ligaer lakker så småt mod enden, så herunder kan du på overblikket over de væsentligste ændringer i begge ligaer:

DAMELIGAEN

  • Slutspillet er udvidet fra seks til otte hold. Altså går de otte bedste hold i grundspillet videre til slutspillet
  • Da dameligaen fra sæsonen 2018/2019 bliver udvidet fra 12 til 14 hold ligesom herreligaen, er der ingen direkte nedrykker fra ligaen til 1. division i denne sæson
  • Nummer 12 i dameligaen spiller i stedet bedst-af-tre-kvalifikationskampe mod nummer tre fra 1. division om en plads i ligaen 2018/2019
  • Nummer et og to fra 1. division rykker direkte op ligaen
  • Nummer 9-11 i ligaen slutter deres sæson efter grundspillet

HERRELIGAEN

  • Som noget nyt er sæsonen ikke slut efter grundspillet for de hold, der slutter nummer 9-13 - altså lige uden for slutspillet. I stedet er der nu indført et såkaldt 'ligakvalifikationsspil' - altså et op- og nedrykningsspil
  • Nummer 9 og 10 fra grundspillet får to point med til ligakvalifikationsspillet, nummer 11 og 12 får ét point med, men nummer 13 må klare sig uden point fra starten
  • I ligakvalifikationsspillet mødes de fem hold så én gang efter følgende kampplan, hvor hjemmebanefordelen er bestemt på forhånd: Nr.13 - nr.11, nr.12 - nr.10, nr.9 - nr.12, nr.10 - nr.11, nr.10 - nr.13, nr.11-nr.9, nr.13-nr.9, nr.11-12, nr. 9- nr. 10, nr. 12-13
  • Det lavestplacerede hold af de fem efter kvalifikationsspillet spiller mod nummer to eller tre fra 1. division om en ligaplads. Nummer to og tre fra 1. division har inden da spillet bedst-af-tre-kampe om retten til at møde ligaholdet.
  • Vinderen af ligakvalifikationsspillet får samtidig en kontant gevinst på 75.000 kroner.
square to 16x9