Alt for meget brok: Håndbold er et spil af følelser

16x9
. Foto: Morten Stricker / Scanpix Denmark

Spillere og træneres brok til dommerne er et tema i den nye håndboldpodcast, hvor også U21-slutrunden og den nye sæson i 888Ligaen bliver vendt

I denne udgave er det de tre faste TV 2 SPORT-eksperter, Daniel Svensson, Claus Møller Jakobsen og Bent Nyegaard, der debatterer.

Det handler om den kommende sæson i 888Ligaen, men inden da vender eksperterne også den gode, danske U21-slutrunde i sommerpausen.

Og så diskuterer de tre kloge hoveder også brok. Der var for meget af den i den seneste sæson - specielt i slutspillet, mener panelet. Men hvor går så grænsen? Skal man overhovedet brokke sig? Og kan man lægge bånd på sig selv og sine følelser?

Du kan blive klogere på de tre hovedpersoners holdning i podcasten herunder.

En podcast som i øvrigt afsluttes med en transferquiz.

Spørgsmålene får du på her - så kan du se, om du er bedre til at svare, end de tre eksperter:

  1. Hvilket nyindkøb var sin nations mest benyttede ved VM i januar?
  2. Nick Rasmussen er ny cheftræner i Skanderborg, men hvilken ligaklub har han senest trænet?
  3. Hvilken af Skjerns nye svenskere repræsenterede sit land ved OL i Rio 2016?
  4. Hvilken klub har hentet en cheftræner med DM-guld på CV'et?
  5. Hvilken målmand er hentet i Bundesligaen?