Landsholdspodcast: Comeback, kælenavne i Ungarn og en ny trænerkonstellation

16x9
Kathrine Heindahl, Lotte Grigel og Anne Mette Hansen skriver autografer i landsholdslejren Foto: Scanpix

I denne uges er TV 2 Håndbolds podcast taget til pressemøde med det danske kvindelandshold - og flere end en håndfuld aktører kigger forbi

Det danske kvindelandshold er mødt ind til sæsonens første samling.

Senere på ugen rejser holdet til Island for at spille EM-kvalifikation, men allerede i morgen aften åbner de turneringen hjemme i Farum mod Slovenien.

Så i denne uges podcast kan du komme med ind i landsholdslejren, når vi har besøg af tilbagevendte Line Jørgensen, der skal falde ind på holdet efter et års fravær - og Kathrine Heindahl, der har fået en uskøn sæsonstart med favoritterne i Odense Håndbold.

Korsbåndskadede Anne Mette Hansen og Lotte Grigel er også med - og fortæller om ankomsten til ungarsk håndbold i henholdsvis storklubben 'Györ' og den lidt mindre klub DVBC fra Debrecen.

- De to har blandt andet fået et par spændende kælenavn. 

Og endelig kigger den nye landstrænerkonstellation Klavs Bruun og Lars Troels med det fælles efternavn Jørgensen forbi podcasten, mens brandalarmen går til pressemødet i Idrættens Hus.

Du kan høre podcasten i sin fulde længde herunder eller finde den på din smartphone.