Spiller, træner og ekspert i ny podcast: Afskaf denne regel

16x9
Det franske landshold modtager en udvisning ved VM i januar Foto: Scanpix

Håndboldspillets nytænkning får et eftersyn af tre eksperter, når nogle af de mest markante ændringer inden for de seneste år bliver efterset

I denne uges podcast bliver der talt om regler, når eksperterne gør status over de 'nye' regler, der blev indført i sommeren 2016.

Fungerer det blå kort? Hvad med reglen om maksimalt seks afleveringer ved markering for passivt spil? Og er det okay, at en spiller må sidde ude i tre angreb efter at have modtaget behandling på banen?

- De tre gæster i panelet, håndboldkommentator Bent Nyegaard, GOG-træner Nickolej Krickau og Ribe-Esbjergs Rasmus Boysen, er enige om, at i hvert fald den ene af de nye regler skal afskaffes igen - og måske skal de øvrige også modificeres?

En af verdens bedste dommere, Mads Hansen, giver også sin version af, hvordan det er at forvalte reglerne.

Eksperterne diskuterer også åbningen på sæsonen i 888ligaen - og så vender de Bundesligaen og det utroligt tæt pakkede kampprogram, når Champions League skal ind i kalenderen.

Du kan høre podcasten i sin fulde længde herunder - eller finde den på din smartphone.