Team Esbjerg indhenter FCM Håndbold i toppen med sejr

16x9
Jesper Jensen er igang med en god første sæson som cheftræner i Esbjerg. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Team Esbjerg eliminerede al spænding i første halvleg af kampen mod Ringkøbing Håndbold.

Team Esbjergs håndboldkvinder hentede torsdag aften sæsonens femte sejr af seks mulige i HTH Go Ligaen i håndbold. 

På udebane vandt cheftræner Jesper Jensens hold 29-22 over Ringkøbing Håndbold.

Team Esbjerg førte 19-11 ved pausen. 

Med sejren har vestjyderne ti point for seks kampe i dameligaen, det samme som FCM Håndbold.

Midtjyderne fører ligaen på en bedre målscore.

Ringkøbing Håndbold har tre point for seks kampe og er nummer ti blandt de 12 hold i HTH Go Ligaen. 

Aarhus United er næstsidst med et point, mens Ajax København er sidst uden point. 

Begge hold har spillet fem kampe, og de mødes på mandag i Aarhus.