Podcast: Den store VM-guide

16x9
Klavs Bruun Jørgensen bliver rost af TV 2 SPORTs håndboldredaktør for sin VM-trup, Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Du kan blive klogere på VM-slutrunden i Tyskland i denne uges podcast, der har deltagelse af tre velforberedte TV 2-profiler

I denne uges podcast handler det om VM-slutrunden i Tyskland, der begynder om præcis en uge.

Hvor står de store nationer? Hvem mangler sine profiler? Hvem kan lave den helt store overraskelse? Og hvor står Danmark i forhold til de øvrige hold i puljen?

Det forsøger denne uges ekspertpanel, der består af TV 2 SPORT's VM-trio, Trine Nielsen, Bent Nyegaard og Thomas Kristensen at gøre os alle sammen klogere på.

Kommentatorduoen og studieeksperten gennemgår grupperne én efter én, peger på styrker og svagheder, graviditeter og skader - og ikke mindst favoritter og overraskelser, der måtte lure.

Du kan også høre, hvordan de tre vurderer Danmark i forhold til resten af gruppe C, der udover Danmark har deltagelse af Rusland, Brasilien, Montenegro, Japan og Tunesien.

Panelet taler også om den vilde vej, det kan være at finde rundt i knock out-fasen efter gruppespillet, de største medaljekandidater - og så får du sekes konkrete tips til VM-managerspillet.

Du kan høre podcasten i sin fulde længde herunder, du kan finde den via iTunes eller der, hvor du plejer at downloade dine podcasts.