Danmark skriver EM-historie, spår bookmakere

16x9
Mikkel Hansen og Michael Damgaard kan godt gøre sig klar til endnu en high five, hvis de lever op til bookmakernes forventninger. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Danmark kommer til at spille med i finaleweekenden ved EM i Kroatien, hvor det også bliver til medaljer. Det spår nogle af de største spilselskaber.

Se Danmark - Ungarn på TV 2 lørdag klokken 20.30.

EM 2018 kommer til at få en central placering i de danske historiebøger, hvis resultaterne ender som bookmakerne forudsiger.

Danmark kommer nemlig til at vinde en medalje, mens Spanien må rejse tomhændet hjem. Hvis det sker, så vil Danmark trække fra Spanien og være den mest vindende EM-nation siden det første mesterskab i 1994.

Lige nu har både Danmark og Spanien vundet seks EM-medaljer hver.

Et besøg hos tre af de største spiludbydere viser, at den klare forventning er, at Danmark vinder bronze. Kroatien forventes at vinde sølv, mens de regerede verdensmestre fra Frankrig er udpeget som den mest sandsynlige guldvinder.

Danske Spil

  1. Frankrig, odds 3,25
  2. Kroatien, odds 4,00
  3. Danmark, odds 4,50

Bet365

  1. Frankrig, odds 3,25
  2. Kroatien, odds 3,75
  3. Danmark, odds 4,25

Unibet

  1. Frankrig, odds 3,25
  2. Kroatien, odds 3,75
  3. Danmark, odds 4,50

Bet25

  1. Frankrig, odds 3,75
  2. Danmark. odds 4,00
  3. Kroatien, odds 4,00

Også TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard vurderer Frankrig som slutrundens bedste hold, inden det går løs fredag aften. I TV 2 SPORTs EM-magasin giver han Frankrig en karakter på 5,14 – dermed er Frankrig det eneste hold, der tildeles en karakter over 5.

- Som altid på tærsklen til et nyt mesterskab: Frankrig med Nikola Karabatic i spidsen er favorit. I EM-sammenhæng er der yderligere det lille notabene, at europamesterskabet er noget, ’Les Experts’ – som franskmændene så beskedent titulerer sig selv – interesserer sig for hvert fjerde år. De vandt i 2006, 2010 og 2014, skriver Bent Nyegaard blandt andet i EM-magasinet.

Det eneste aber dabei omkring Frankrig er, at verdensmestrene har sagt farvel til legenderne Thierry Omeyer og Daniel Narcisse siden triumfen på hjemmebane i fjor. De to spillere, der til sammen er noteret for 665 landskampe, har indstillet landsholdskarrieren.

Frankrig indleder EM-slutrunden fredag klokken 20.30 mod Norge. Se kampen på TV 2 SPORT.

Danmarks åbningskamp mod Ungarn vises lørdag klokken 20.30 på TV 2.