Fik få minutter på banen - serbisk stjerne har problemer med skade

Marko Vujin fik begrænset med spilletid i Serbiens første kamp ved EM. Det viser sig nu, at han har problemer med en skade.

Artiklen er blevet rettet, da nye scanninger har vist, at bagspilleren alligevel kan spille.

Serbien fik ikke den bedste start på EM, da de tabte med 10 mål til Kroatien i åbningskampen fredag.

Problemerne stopper dog ikke her, da flere medier nu melder, at højrebacken Marko Vujin ikke kommer til at spillere flere kampe ved denne slutrunde, da han er blevet ramt af en knæskade. Det kommer i forlængelse af en lignende skade til Stefan Vujic.

Den serbiske lejr melder imidlertid, at han er klar til kamp søndag.

- Marko Vujin er blevet scannet. Knæet fejler ikke noget alvorligt - en lille skade han har med fra sin klub. Han spiller i morgen, siger den serbiske lejr til TV 2 SPORT.

- I tilføjelse til Stefan Vujic, som havde problemer med en knæskade i forberedelsen til slutrunden, så har Marko Vujin også pådraget sig en skade. Det var grunden til, at han kun spillede en smule mod Kroatien, siger landstræner Jovica Cvetkovic ifølge mediet Mondo

Serbien har en lang række skader

Foruden Vujin og Vujic har serberne inden turneringen måtte sige farvel til Rastko Stojkovic på stregen, imens Ilija Abutovic, som primært bruges i forsvaret, også er ude.

Stojkovic havde også store problemer med sit knæ inden EM, og han er derfor ikke med i den serbiske trup. Serberne har i stedet måtte se mod nye yngre kræfter, som skal forsøge at tage over efter Stojkovic.

Serberne spiller igen søndag, hvor det er svenskerne, der venter forude.